Eftertragtede velfærdsmagere

De havde ikke meget til fælles – statstjenestemændene og den nye gruppe af funktionærer i det private erhvervsliv – men de havde én ting – de ville ikke være med i LO. Det var nok til at danne en ny organistation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, som blev præsentereret i en pressemeddelelse den 15. januar 1952.

'Man var ikke arbejdere, og man var ikke selvstændige. Man så sig selv som en slags tredje stand', fortalte historikeren Rasmus Kreth, da FTF's spidser og deres samarbejdspartnere 50 år senere var samlet i festsalen på Københavns Rådhus for at fejre jubilæet.

Rasmus Kreth har skrevet bogen 'Milepæle' om FTF's historie. Først i 1972-73 blev FTF anerkendt af den socialdemokratiske regering som en hovedorganisation og kom på talefod med LO, og i dag arbejder hovedorganisationerne tæt sammen – for eksempel som når der i disse dage et andet sted på Københavns Rådhus forhandles kommunale overenskomster på livet løs.

FTF repræsenterer i dag 450.000 mennesker fordelt på 95 medlemsorganisationer – politibetjente, musikere, skov- og landbrugsingeniører, lærere, stewardesser, sygeplejersker, pædagoger og mange andre. Tre ud af fire arbejder i det offentlige med at levere det, der på moderne dansk kaldes velfærd.

'Der er mangel på os', sagde FTF's formand, den tidligere næstformand i Danmarks Lærerforening Anker Christoffersen, i sin tale. 'Men det afhjælper man ikke, som vi har hørt om i de seneste dage, ved at forringe kvaliteten af det, vi skal lave, og den uddannelse, der skal til'.