Efter 18 år som lærer: ”Jeg er ikke nervøs. Jeg er spændt”

”Altså der foregår jo sindssygt meget ledelse i hverdagen for en skolelærer, så kan man lige så godt prøve at gå videre. Jeg synes, det kunne være spændende.”

Efter 18 år på den samme skole og en masse erfaring at trække på er Kim Stahl Johnsen begyndt at drømme om at blive leder. Han er nu et år inde i en treårig uddannelse til leder.

På diplomuddannelsen, som Kolding Kommune betaler som led i at rekruttere ledere til kommunens skoler, har Kim Stahl Johnsen fået øjnene op for kompleksiteten i lederskabet. Men det har også givet ham en stor lyst til at sætte sit præg på skolens retning og skabe en positiv udvikling.

”Jeg er ikke nervøs. Jeg er spændt. Jeg er 43 år, og jeg befinder mig et sted i livet, hvor jeg ikke har noget at miste ved at gøre det. Jeg har forholdsvis store børn og har tid til at tage uddannelsen nu ved siden af mit arbejde. Og så kender jeg meget til den her verden, jeg er i.”

Er det ikke nok for dig at være lærer?

”Det er bestemt også nok for mig at være lærer. Det at være folkeskolelærer er verdens bedste job, og jeg vil heller aldrig forlade arbejdet med unge mennesker. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve at gøre det fra et mere formelt ledelsesperspektiv på sigt.

Man skal heller ikke underkende, at det at være lærer har sindssygt meget med ledelse at gøre. Man tænker nok umiddelbart klasserumsledelse, men der foregår jo ledelse alle mulige steder. Det er ikke et ukendt felt, og jeg tror egentlig, at det kan falde mange folkeskolelærere ret naturligt at gå den her vej.”

Har du turdet sige højt til dine kolleger, at du er taget på lederuddannelse?

”Ja, det gjorde jeg relativt hurtigt. Der er ikke nogen grund til at gå og holde det hemmeligt, og jeg har fået super god opbakning. Nogle kom og sagde: ’Hvorfor har du ikke gjort det for længe siden?’

Enkelte har undret sig over, hvorfor jeg gør det. Og det har også været interessant at se, hvordan nogle faktisk på nogle områder ser en lille smule anderledes på en. De siger det ikke højt, men man kan godt føle det en lille smule. Måske de tænker over, om jeg er på ledelsens eller medarbejdernes side.”

Hvad har overrasket dig mest ved lederfunktionen?

”Det er nok, hvor komplekst det felt, jeg er gået ind i, er. Når man er folkeskolelærer, så ved man godt, at der er nogle ting, der kan være komplicerede, og der foregår meget i dagligdagen. Men at komme ind i det her maskinrum og finde ud af, hvor komplekst det faktisk er – man finder ud af, hvordan snorene skal styres og påvirker hinanden gensidigt nærmest som i et marionetteater. Så det giver rigtig gode perspektiver i forhold til at forstå ledelse.”

Hvad er det bedste ved at blive leder? Og hvad bliver det værste?

”Det bedste ved at blive leder vil nok være at kunne sætte sit præg på skolen. At kunne udvikle og motivere andre, tale ind i de gode fortællinger, have et positivt, åbent mindset og forfølge nogle retninger og strategier, som man lægger. Få folk til at koble sig på ens ideer. Arbejde med noget udviklingsarbejde, som de kan se mening i, og måske flytte skoler og klasser i en bedre retning.

Jeg frygter nok mest, om jeg risikerer at drukne i drift. Alle, der bliver ledere, gør det jo for at lave en god skole og udvikle skolen i en mere positiv retning med elevernes trivsel og faglighed for øje. Så kan jeg godt være bange for, at det er svært inden for de rammer, der er, og at de gode intentioner bliver udvandet. Det ville være ærgerligt.

Men jeg har også set på egen skole, at hvis man holder fokus og ikke har alt for mange projekter i gang på samme tid og giver visionerne tid og er vedholdende opmærksom, så kan der ske udvikling inden for flere områder – for eksempel med vores bevægelsesindsats.”

Har kurset så givet dig mere lyst til at blive leder?

”Ja, det har det. For jeg har også både set og hørt om, hvor meget der egentlig fungerer, rundtom i landet. Jeg har som del af uddannelsen fået en mentor heroppe på skolen og kender også andre rundtom i skolevæsenet, så der er jo mange, jeg kan læne mig lidt op ad og spørge til råds.

Som leder står man ikke alene med det. Der er altid nogle, du kan arbejde sammen med og sparre med. Og jeg skal jo heller ikke starte med det overordnede ansvar. Jeg skal begynde på et mellemlederniveau, hvis jeg skal være leder.”