Det er ikke altid nemt at være en skoledreng på kanten af anden klasse. Især hvis der ikke står fantasi på pensumlisten, og læreren mangler sans for sproglige finurligheder.
Denne femte bog om Eddie, hans storebror og hans fraskilte far i huset i den svenske skov rummer fine iagttagelser af, hvad en otteårig går og tumler med. Lidt for alene.
Eddies far mener, at han har reddet en del af sine hjerneceller ved at have holdt sig ædru i et år. Som læser kommer man i tvivl, for mage til selvoptaget tumpe skal man lede længe efter. Den to år ældre bror alt for tidligt voksen har gennemskuet faderens selvmedlidende jammer, og der er i det hele taget ikke alt for meget at være glad for. Men Eddie får sine små succeser blandt klassekammeraterne.
En melankolsk tone går gennem historien. Eddie søger tilflugt i naturens mangfoldighed, og det giver ham trøst og en slags selvværd. Selv om hans nu pensionerede lærerinde trænger sig lovlig tæt på hans drømmesteder ved det lille vandfald.
Målgruppen er lidt svær at definere. Det er ikke en oplæsningsbog for Eddies jævnaldrende. Men den kan være fin til ældre elever med veludviklet retfærdighedssans. Og voksne.
Eddie finder guld
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.