Munksgaards cd-rom er beregnet til nybegyndere i engelsk, og derfor er emnerne da også af den art, der plejer at kendetegne begyndermateriale. Emnerne er The Alphabet, First Words, At Home, At School, Things, Body and Clothes, Food, Public Life og til sidst er der afsnit med tillægsord og udsagnsord.
Cd'en starter med en meget grundig gennemgang af hele programmet. Denne bør ikke springes over af eleverne, da alt forklares endog særdeles grundigt. Nybegyndere på en computer har intet at frygte.
Hvert afsnit er opbygget på den måde, at eleven ser (look), lytter (listen), gentager ordet (say the word), parrer ord og billede (match picture and word), ud fra det hørte ord finder tilhørende billede og endelig skal skrive ordet. Arbejdet stiger i sværhedsgrad.
Denne arbejdsmåde dækker de første emner. Til de sidste skal der skrives små historier.
Illustrationerne er farvelagte, fine og sjove. Stemmen, der er lagt ind i programmet, taler britisk engelsk, og lyden er god, selv om han lyder en smule forkølet!
Alt i alt et godt og grundigt program til en alsidig begynderundervisning.
Easy English
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.