Genkendelsens glæde hos børn er altid stor. Derfor er det rigtig godt at tage fat på nogle dyr, som de fleste børn kender særdeles godt. Det er netop tilfældet i denne bog, som handler om flagermus, harer, sommerfugle og musvåger. Sidstnævnte dyr er måske knap så kendt for de fleste børn, men alligevel et helt almindeligt dyr i den danske fauna. Når man på så relativt få sider skal fortælle om hele fire så forskellige slags dyr, som tilfældet er her, er det klart, at beskrivelserne ikke kan blive særlig omfattende. Alligevel har forfatterne formået at få det vigtigste med og samtidig givet plads til, at læseren kan gå i dybden med et enkelt dyr i andre bøger. Bogen er velskrevet og let at gå til for den utrænede læser. Teksten ledsages hele tiden af gode fotos og illustrationer, så siderne ikke bliver for tunge at komme igennem. Derfor både kan og skal den også bruges ret tidligt i skoleforløbet.
Til bogen hører nogle kopisider med opgaver til faglig læsning. Disse kan hentes frit på Gyldendals hjemmeside.
Dyr i mark og have 1
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.