Dyr folkeskole

Den danske folkeskole bliver dyrere og dyrere at drive. For tre år siden lå Danmark som nummer fem på listen over, hvor mange penge lande bruger per grundskoleelev. I dag er Danmark i førertrøjen og har således verdens dyreste folkeskole.

Det viser en undersøgelse fra OECD, som Jyllands-Posten offentliggjorde sidste søndag. Ifølge OECD, der definerer grundskolen som 0. til 6. klasse, bruger Danmark 6.596 dollar per elev om året. På andenpladsen ligger Norge med 6.315 dollar. Tallene skal ses i forhold til et gennemsnit på 3.854 dollar blandt OECD's 30 medlemmer, der er identiske med verdens højest industrialiserede lande.

Trods de øgede udgifter ligger Danmark ikke i top, når OECD sammenligner elevernes kundskaber. Derfor mener professor Martin Paldam fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, at der er tale om 'en chokerende nedgang i produktiviteten'.

'Selv om den enkelte lærer producerer en mindre mængde undervisning end tidligere, er kvaliteten ikke steget. Jeg er ikke pædagog, men ser jeg alene på tallene, er der tale om en katastrofe. Nogle må spørge til, hvad vi egentlig får for pengene, og det har OECD så gjort', siger Martin Paldam.

I Danmark er der tradition for at prioritere andre færdigheder end de rent faglige. Men det er svært at måle bløde værdier som evnen til at samarbejde og til at fungere i et demokratisk samfund.

'Det vil være en hjælp, hvis vi kan få udviklet nogle instrumenter til at måle de bløde områder med. Men selv om vi har en idé om, at den danske folkeskole får alle elever med i undervisningen, tyder intet på, at den danske folkeskole producerer færre sociale tabere end skoler i andre lande. Så vi er nødt til at snakke om, hvad vi får for de penge, vi bruger på folkeskolen', siger han.

Politisk er folkeskolen et meget følsomt område at spare på. Men det er nødvendigt at tilpasse ressourcerne til de opgaver, der skal løses, mener økonomiprofessoren.

'Politikerne undlod at skære i ressourcerne, selv om antallet af elever faldt op gennem 1980'erne og 90'erne. Vi ser det samme i forsvaret, som også har fået færre og færre opgaver, og jeg vil vædde på, at det også sker på børnehaveområdet, hvor pædagogerne nu råber op om, at ressourcerne skal bevares på det nuværende niveau, selv om børnetallet falder. Men hvis politikerne aldrig tilpasser økonomien til antallet af opgaver, bliver det umuligt for dem at få pengene til at slå til', siger Martin Paldam.

Tallene er absurde

Politikerne kan ikke bruge internationale undersøgelser som undskyldning for at spare på folkeskolen, mener professor Mogens Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Politikerne vil have tallene, og det får de så. Men de er absurde, for internationale undersøgelser tager sjældent højde for alle faktorer. For eksempel regner nogle lande udgifterne til for eksempel skolemåltider og specialundervisning med, mens andre ikke gør. Så før man har gået tallene nøje igennem, kan man ikke bruge dem til noget', siger han.

Det samme gælder, når OECD sammenligner det faglige niveau på tværs af landegrænserne.

'Man kan ikke udvikle en læseprøve, som stiller eleverne lige, for sprogene er ikke lige nemme at gå til. For eksempel er finsk meget lydret, mens dansk er alt andet end lydret. Derfor skal vi ikke have så travlt med at sammenligne os med udlandet, men diskutere, hvad vi vil med vores folkeskole', siger Mogens Nielsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist