Prøvematerialet er beregnet til folkeskolens afgangsprøve og indeholder 19 læse- og lyttetekster af passende sværhedsgrad og omfang og i fuld overensstemmelse med de gældende prøvebestemmelser. De nære, genkendelige emner er i fokus, for eksempel fritid, skole, uddannelse, eventyr og Tyskland før og nu.
Læse- og lyttetekstoversigterne indeholder en ultrakort indholdsbeskrivelse en god hjælp for læreren i udvælgelsesfasen. Der er tillige formuleret en overskuelig og præcis beskrivelse af de vigtigste fokuspunkter i forbindelse med prøvens tilrettelæggelse og gennemførelse. Elevens forberedelsesark til prøven indeholder nogle meget relevante fokuspunkter, som brugt i praksis erfaringsmæssigt vil højne elevens samlede præstation.
Læse- og lytteteksternes indhold og sværhedsgrad giver gode muligheder for elevernes forskellige sproglige forudsætninger. En tydeligere markering af læseteksternes teksttypiske træk ville i større udstrækning have lagt op til brug af de tilhørende læsestrategier. Lytteteksterne har varierede stemmer, tydelig tale og passende taletempo. Illustrationerne understøtter tekstens tema og de vigtigste nøglepunkter.
Sættet med fire cder, en til lærer og censor og to til brug ved elevernes forberedelse, reducerer lærerens forberedelse betydeligt. Vigtigt vil det blot være at introducere en arbejdsgang, hvor læreren garderer sig mod misforståelser ved elevens valg af nummer på cden.
Et kvalificeret prøvemateriale!
Du bist dran
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.