Drengene får særlig hjælp til uddannelse i Roskilde

For at øge andelen af drenge, som får en ungdomsuddannelse, har Roskilde Kommune og en række samarbejdspartnere startet projektet DUR – Drenge Uddannelse Roskilde. Drengenes karaktergennemsnit skal hæves i udvalgte fag, og fastholdelsen af drenge på ungdomsuddannelserne skal styrkes, så flere af drengene får gennemført deres uddannelsesforløb. Og en indsats er nødvendig, vurderer Roskilde Kommunes projektleder af DUR, Carsten Wolfgang. For tallene taler deres tydelige sprog. Både i forhold til uddannelsesniveau og karaktergennemsnit. "Vi har indhentet de tre sidste års afgangsprøver fra vores 18 folkeskoler. Og pigerne præsterer væsentligt bedre end drengene i samtlige fag undtagen matematik. Og der må vi som kommune vedkende os vores ansvar. Der må være noget, vi kan gøre anderledes for at skabe en udligning", fortæller Carsten Wolfgang. I Roskilde kommuner fuldfører 90 procent af pigerne en ungdomsuddannelse, mens det kun gælder for 75 procent af drengene. "Problemet er ikke, at drengene ikke påbegynder en uddannelse, for det gør de. De falder bare i langt højere grad fra end pigerne", siger Carsten Wolfgang. Målet med projektet er at hæve den andel til 85 procent. Vurderingen har været, at regeringens mål om 95 procent er urealistisk at nå på bare fem år. Samtlige skoler er med på vognen I går blev DUR-projektet sparket i gang med arrangementet 'Kick Off DUR' på rådhuset i Roskilde. Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet og Jørgen Søndergaard, Direktør for SFI og formand for Skolerådet var blandt oplægsholderne. Både Jørgen Søndergaard og Børnerådet har sammen med blandt andet Statens Evalueringsinstitut været rådgivere på projektet. Desuden har samtlige uddannelsesinstitutioner i Roskilde tilmeldt sig projektet, hvilket imponerer de involverede medarbejdere på kommunen. "Vi har enten været gode eller heldige. Men vi har jo et godt kort at spille i og med, at vi er et lokalt projekt. Der er masser af nationale projekter og al respekt for det. Men de kan ikke understøtte overgangene mellem uddannelserne på den måde, vi kan med kommunale og regionale projekter," siger Carsten Wolfgang og fortæller desuden at de unge i kommunen skal tages med på råd i forhold til udformningen af projektet. Lærerne involveres Når arbejdet mere konkret skal i gang til januar 2012, vil det foregå i forskellige udviklingsgrupper. Fokuspunkter er blandt andet udvikling af læse- og skrivekompetencer, mentorordninger, didaktik for drenge og sikring af praktikpladser. De ti udviklingsgrupper er valgt på baggrund af områder, projektets rådgivere har været med til at udpege.

"Den første periode frem til udgangen af juni 2012 er en pilotfase, hvor vi vil afdække, hvordan indsatserne skal være i 2013-2015. Vi giver os god tid til at få analyseret udviklingsfelterne ordentligt, så vi er sikre på, at vi satser rigtigt. Så det kan sagtens være, vi tager nogle af udviklingsgrupperne af bordet og laver nye", fortæller Carsten Wolfgang og påpeger i den forbindelse, at lærerne ude i kommunens skoler kommer til at arbejde direkte med udviklingen af projektet.

"Lærerne er med i udviklingsgrupperne, og projektet kommer så tæt på deres praksisfelt som muligt. De kommer til at arbejde med nye undervisningsformer, og i det hele skal projektet helt ind i undervisningen. Det må ikke bare blive et skrivebordsprojekt".