Drama/teater

Af Eva Littauer

57 sider, 148 kroner

Drama

Stykket 'De hvileløse' kunne lige så godt have heddet 'De rastløse' eller 'De modløse', for det er præcis den tilstand, det bringer en i, når man læser det. Stykket foregår i en udefinerbar tid på et udefinerbart sted, måske er det efter endnu en verdenskrig? Tre karakterer skifter personlighed gennem stykkets tre scener, som er kaldt billeder. Disse billeder 'kan ses uafhængigt af hinanden, men kan også gøre det ud for en historie med sin helt egen udvikling', som der står i forordet. Man kan dog ikke lade være med at lave kobling mellem de tre besynderlige historier.

Den første handler om et dekandent ægtepar, der lever i et hult ægteskab. Vaner, minder og angsten for det uvisse konstituerer deres fællesskab. En historie, der i sine bedste momenter har lighedstræk med Becketts 'Venter på Godot', hvor også livets meningsløshed og uløselige gåde beskrives.

Med historie nummer to accelererer billederne og udtryksformen. Vi følger en blind kvinde, hendes tjener og hendes ene 'hund' - hendes mand. Der kopuleres med dyr og udøves sado-masochisme - fornedrelse og ydmygelse er i højsædet.

Med den sidste historie går det helt galt. Der stoppes døde hunde i toilettet, udføres blowjob og incestuøse samlejer på scenen.

Det hele formodentlig som billeder på samfundets forfald. Personligt er jeg nok af den mening, at sådanne optrin behøver man ikke at skulle vise så direkte på en scene. Vil man opleve samfundets tilstand og forfald, så kan man jo bare læse avisen eller slentre en tur gennem Københavns gader en sen aften. Her er mange tragiske skæbner, hvis det er, hvad man leder efter. Stykket 'De hvileløse' er en kvalmende omgang, fuld af ulækre passager og afstumpede samtaler - intet er tabu. Historierne er måske symboler for en større fortælling om jordens undergang? I så fald bryder jeg mig ikke om den! Et stykke, som ønsker at vise, hvor grelt tingene står til, må have et håb om forandring, hvorfor ellers skrive om det? 'De hvileløse' ændrer intet - giver kun en kvalme i sådan en grad, at man kun glæder sig til, at man har læst det færdigt.

Maj-Britt Mathiesen