Dragesang

Den blå drage beder pigen Lana om hjælp. Heksen Hela har stjålet Den Grå Safir, og Lana skal hjælpe den blå drage med at finde safiren igen. For kun et barn kan finde safiren. Og uden safiren vil alle drager miste deres magiske kraft og dø.

Lana har en frist på syv dage. Så på side to flyver hun med dragen ud for at finde heksen og safiren og stjæle den tilbage igen. De drager rundt til forskellige steder i verden, hvor Lana skal bestå prøver og klare opgaver for at hjælpe den blå drage.

Men det, der gør indtryk, er ikke prøverne. Det er ikke den ydre udvikling. Det er derimod den indre udvikling hos Lana. For den blå drage gør også noget ved hende. 

Flere steder optræder dragesang som noget, der nærmest skaber en meditativ stilhed og et meditativt nærvær i Lana.

Dragen fungerer på en særlig måde nærmest som en art meditationsmester, der bringer Lana ind i meditative tilstande både kropsligt, sanseligt og bevidsthedsmæssigt. Det sker især, når Lana har brug for at samle sig og fokusere og finde sin egen visdom frem.

Børnelæseren vil sikkert ikke få øje på dette. Men for mig som voksenlæser er det et særligt og interessant træk ved teksten.  

Teksten er letlæst (lix 9, lettal 16-18) med korte sætninger, men med meget varieret sætningsbygning. Alle bøgerne er illustreret med enkle tegninger af Keld Petersen. Det interessante, som driver fortællingen frem, er kampen for at finde Den Grå Safir. Og de ændringer, der sker inden i Lana, når den blå drage bringer hende i nye og anderledes tilstande.