Det er ikke kirken og dens historie, der skal tilbedes, derom var Kierkegaard og Grundtvig enige; men kirker er der mange af, inden for en radius af en kilometer er der i København 12 folkekirker samt en række andre gudshuse, og deres historier er omfattende. Det antydes i slutningen af denne pragtbog, at København måske har for meget fortid, en ordentlig, dynamisk fremdrift hæmmes måske af for megen erindring og eftertanke. Sandhedsværdien heri er en overvejelse værd.
Ebbe Kløvedal Reich fortæller grundigt om Københavns kirker. Man får viden om, at kirkerne ikke blot er tidbundne arkitekters værker, men i lige så høj grad afspejler politiske og religiøse idealer og naturligvis slagsmålene derimellem. For at kunne fortælle kirkernes historie præsenteres centrale personer og ideer naturligvis. Dermed kan Kløvedals bog lige så vel læses som en bog om kristendommens udvikling som en bog om Københavns historie. Der er sammenhæng, om ikke andet sørger kirkens folk for, at sammehænge enten skabes eller direkte brydes.
Bogen er en stor fornøjelse at læse, velskrevet, gode illustrationer. Forfatterens engagement opfordrer til nysgerrighed efter at se og mærke disse gamle bygninger og deres historiske pust i nakken. Bogen er ikke en undervisningsbog, men læs dens første sider og fortæl eleverne, hvad der ligger under asfalten mellem McDonalds og Kebab Palace først på strøget. Resten af bogen rummer lige så meget erindring og stof til eftertanke.
Drag ind ad disse porte
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.