'De besatte' hedder en ny dokumentarfilm, der handler om Palæstina og er lavet af Jørgen Flindt Pedersen. Han har fulgt de medvirkende gennem hele år 2002 i Gaza og på Vestbredden.
Filmen handler om fem palæstinenseres liv i deres 'besatte' hverdag. Samtidig er den en beskrivelse af palæstinensernes historie, siden de mistede deres land i 1948. Filmen handler om hadet og vreden hos folket, om undertrykkelse og besættelse, men også om livsglæde og kærlighed.
'De besatte' har premiere torsdag den 23. januar i Grand Teatret. Filmen distribueres af Det Danske Filminstitut til biblioteker, skoler og institutioner. Samtidig udgiver Forlaget Gyldendal Jørgen Flindt Pedersens bog 'Brylluppet i Ramallah - blandt de besatte palæstinensere i Gaza og på Vestbredden'.
Dokumentarfilm fra Palæstina
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.