DLF’s førstedame er fyldt 70

Førstedame. Sådan lød overskriften i fagbladet Folkeskolen, da Anni Herfort Andersen i sin tid blev præsenteret som ny formand for Danmarks Lærerforening - den første kvinde i foreningens historie. 14. januar i år fyldte hun 70 år.

Anni Herfort blev formand den 22. marts 1995, da daværende formand Jørn Østergaard trådte af, efter at en stemmeoptælling viste, at lærerne havde stemt nej til det overenskomstresultat, som han havde anbefalet et ja til. Dermed skiftede Anni Herfort på et splitsekund næstformandstitlen - som hun havde haft siden 1993 - ud med formandstitlen.

Med sig havde Anne Herfort en læreruddannelse fra Vordingborg Seminarium med linjefag i sløjd og samfundsfag. En skolelukning havde bragt hende ind i fagpolitik. Det blev til syv udfordrende år i spidsen for Danmarks Lærerforening, hvor hun blandt andet skulle forhandle en arbejdstidsaftale, der tog afsæt i U- (undervisning), F- (forberedelse) og Ø- (Øvrig) tid, som hun var stor modstander af. Og hun skulle forhandle løn med afsæt i lokalregler om løn, som hun havde protesteret imod. Senere var hun med til at lancere lærernes professionsideal efter en lang proces.

Men det var turbulente år, hvor hun var i spidsen for en forening med en splittet hovedstyrelse. I 1999 stillede Anni Herfort op til valget til formandsposten. Det gjorde læreren fra Sønderborg Anders Bondo Christensen også. Anni Herfort vandt valget med 165 stemmer mod Anders Bondos 144 stemmer. Men dermed var der ikke lagt låg på de interne uenigheder. I foråret 2002 sagde Anni Herfort stop. På en ekstraordinær kongres, som oppositionen havde fået indkaldt, meddelte hun, at hun ville træde tilbage på den ordinære kongres tre måneder senere.

Anni Herfort blev kort efter ansat som generalsekretær i FN-forbundet.