I forbindelsen med sommerferien har det for mit vedkommende også været ensbetydende med nyt arbejde i en anden kommune.

I den anledning har jeg skullet skifte lærerkreds og her har jeg fået mig noget af en overraskelse, idet jeg fremadrettet skal betale betydelig mindre i kontingent. Det glædede mig naturligvis i første omgang, men har hen over ferien grublet over, hvorfor det kan være, at vi i samme fagforening skal betale så forskelligt kontingent. Det virker både uretfærdigt og usolidarisk.

Jeg har naturligvis undersøgt det selv. Både i min gamle og nye kreds og har ligeledes forhørt mig hos gamle kollegaer. Jeg må tilstå, at jeg er en anelse chokeret over forskellene, årsagerne og ikke mindst konsekvenserne.

Når jeg har spurgt min kreds og TR, hvorfor det er som det er, så er det ret ligetil. Der er indtægter og udgifter, og som søn af en gammel grosserer, så vil jeg prøve at stille det billede op som jeg ser.

De enkelte kredse er forskellige, der er store kommuner som Århus, København og Odense, der har flere tusinde medlemmer og så er der små kredse som Bornholm, Tønder og Vallensbæk, hvor der er omkring 200 medlemmer, hvilket naturligvis giver helt forskellige indtægtsgrundlag. Hvor der både er et centralt kontingent og et lokal kontingent. Hvor særligt de mindre kommuner må skrue markant mere op for at få driften til at hænge sammen.

Herudover er der hvad de enkelte kommuner betaler til at give vores lokale formand tid til opgaven, hvilket svinger helt enormt. Nogle kommuner giver tilsyneladende timer svarende til en fuldtidsstilling og andre blot en femte del. Og her er det ikke proportionalt i forhold til størrelse på kommunen.

Udgiftssiden er, som jeg kan forstå det, primært til at betale for at vi har en kollega til at varetage vores interesser i form af forhandling og sagsbehandling. Herudover har de enkelte kredse forskellige udgifter til sagsbehandlere og bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere.

Det betyder så, at nogle kredse har meget store indtægtsgrundlag fra medlemmer og ligeledes får store tilskud fra kommunerne. Mens andre har væsentlig mindre medlemsindtægter og samtidig får meget lidt tilskud fra kommunen. Og dermed skal vi betale meget forskellige kontingenter. Men er det fair? For har jeg ikke krav på samme ydelse til samme pris uanset om jeg er i Tønder, Assens eller Københavns kommune?

Det kan da ikke være rigtigt, at jeg som medlem ikke er sikret at betale ens kontingent for ens dækning. Lige som "Lige løn for lige arbejde"! Jeg ville forvente, at vi i en solidarisk forening også reelt set var solidariske og sikrede at vi har ressourcer nok til at løfte kerneopgaven.

Når man i kommunerne kan lave udligning, så burde vi vel også kunne udligne, så man ikke oplever kæmpe forskel i kontingent, bemanding og medlemstilbud.

Må tilstå at jeg synes det virker helt godnat og min retfærdighedssans kan ikke have det. Hvorfor skal jeg være medlem af Danmarks Lærerforening og tro på solidaritet og skulder ved skulder, når vi ikke selv er det? Jeg overvejer kraftigt om jeg vil være med til det.

Så kære Gordon, hovedstyrelse og kongresdelegerede, vil I arbejde for en mere solidarisk fagforening eller skal jeg blot gå efter prisen og vælge en gul forening?