Danmarks Lærerforening skal have nye hjemmesider

Teknologien bag dlf.org og 72 lærerkredses hjemmesider er hastigt på vej mod at blive forældet, og derfor skal der udvikles nyt, har DLF’s hovedstyrelse besluttet. Nye hjemmesider forventes klar i 2025.

Publiceret

3,4 millioner kroner har DLF’s hovedstyrelse besluttet at afsætte til arbejdet med at udvikle nye hjemmesider til dlf.org og de lokale DLF-kredse, der har valgt at bruge DLF’s webløsning. dlf.org har alene 1 million sidevisninger om året, men hjemmesiden er udviklet i 2009 og lever ikke op til de sikkerhedskrav og brugerkrav, der er kommer i den nærmeste fremtid. Forventningen er, at det vil koste mellem 2,3 og 3,4 millioner at udvikle nye hjemmesider.

I dag er tre lærerkredse udenfor DLF’s system. Det er op til kredsene selv, om de vil deltage i en fælles ny webløsning, men det bliver ikke muligt at blive i det gamle system.

Projektet forventes at tage to år. DLF’s kredse vil blive inddraget undervejs. Lancering af nye hjemmesider forventes at ske senest i starten af 2025.