Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF vil gøre specialundervisningsbegrebet klart

Lærerforeningen skal arbejde for at sikre, at elever får den specialundervisning, der er behov for. Det skal blandt andet ske ved at klargøre definitionen af specialundervisning og ved at opdele det i to begreber. Det vedtog kongressen i dag.

Foto: Michael Bo Rasmussen
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
2. oktober 2009, kl. 13:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Interessenter omkring folkeskolen lægger op til, at stadig mere specialundervisning skal klares gennem undervisningsdifferentiering. Der mangler en klar grænse mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand, mener DLF.

Se alle nyheder og videoer fra kongressen

Kongresvedtagelse om foreningens videre arbejde for kvaliteten i specialundervisningen

Notat om kvalitet i specialundervisningen

"Det er vigtigt at klargøre denne grænse, for det vil gå ud over det retskrav, som elever med særlige behov har, hvis vi skal imødekomme deres behov i den almindelige undervisning med undervisningsdifferentiering", sagde formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange som oplæg til kongressens diskussion om kvaliteten af specialundervisningen.

Klarhed og fokus på elevers retskrav

Hun præsenterede et udspil, som skal skabe klarhed om specialundervisningsbegrebet. Desuden er det målet at sætte retskravet for elever med behov for særlig støtte på dagsordenen. Og endeligt skal det vise, at specialundervisningsbegrebet allerede i dag dækker over forebyggende indsatser.

DLF vil arbejde for en opdeling af specialundervisningen i to begreber. Den specialpædagogiske indsats, som foregår i den almindelige undervisning kaldes "inkluderende støtteforanstaltninger". Det kan for eksempel være AKT-lærerkorps og to-lærerordninger. Ordet specialundervisning skal så dække den særligt tilrettelagte undervisning uden for klassen.

Tvivl om begebet 'støtteforanstaltninger'

Men den opdeling af specialundervisningsbegrebet er ikke smart, mener Miam Bech Nygaard fra Århus Lærerforening. Hun mener ikke, "inkluderende støtteforanstaltninger" er klart defineret og frygter, at det ikke vil styrke, men snarere svække specialundervisningen. Det er ikke taktisk smart, mener hun.

"Rent professionelt mener jeg, vi skal blive ved med at betegne det vi laver, som det det er. Nemlig undervisning. Forstået på den måde, at faggrænsen vil skride lidt, hvis vi kalder en del af undervisningen for en støtteforanstaltning".

"Af økonomiske grunde tror jeg også, at det er lettere at argumentere politisk og få den brede befolknings accept af, at der skal økonomi til specialundervisning - det være sig lokaler, efter-/videreuddannelse og ekstra lærerkræfter. Jeg tror ikke, støtteforanstaltninger fører til så mange overskrifter, som specialundervisningen gør", lød Miam Bech Nygaards bekymring.

Miam Bech: Mere præcis definition

Hun forslog en opdeling, som mange skoler i forvejen arbejder ud fra. Først den forebyggende undervisning, som er for alle elever. Det kan være læsekurser eller lektiecaféer. For det andet den foregribende specialundervisning, som er indsatsen overfor særlige elevgrupper som for eksempel AKT. Og endelige den indgribende specialundervisning, som er en intensiv undervisning for elever med for eksempel svære læse-, stave- eller sociale problemer på baggrund af PPR's og skolelederes vurdering.

"Jeg er ikke uenig i tanken om at opdele det specialpædagogiske område i to, men jeg mener ikke, at støtteforanstaltninger er det bedste udtryk. Hvis det nødvendigvis er det begreb, der skal bruges, så skal vi være meget præcise i forhold til hvad støtteforanstaltninger er. Eventuelt ved at beskrive, hvilke elevgrupper vi taler om, og hvilket niveau støtteforanstaltningerne er på".

DLF-formand Anders Bondo lovede, at Miam Bech Nygaards betragtninger vil indgå i det videre arbejde.

Undervisningsdifferentiering er ikke specialundervisning

Der var bred enighed om, at det er vigtigt at signalere, at elever har retskrav på at få den undervisning, de har behov for, fordi det ikke er alle elevers behov, der kan tilgodeses via undervisningsdifferentieringen.

"Vores billede er, at lærerne i undervisningen desperat udøver specialundervisning for elever med meget forskellige behov med den ene hånd, mens de driver normal differentieret undervisning med den anden, inden de bukker under for opgavens umulighed", sagde hovedstyrelsens Niels Munkholm.

"Vi skal åbent og ærligt melde ud, at undervisningsdifferentiering intet har med specialundervisning at gøre".

Med udgangspunkt i hovedstyrelsens notat "Kvalitet i specialundervisningen" vil Lærerforeningen tage initiativ til en klargørelse af begreberne, besluttede kongressen i dag. (se link til højre)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF vil gøre specialundervisningsbegrebet klart

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS