"Brug lige et lille øjeblik på at sætte jer i den situation, at det var jer, der blev ansat på samme tidspunkt som en tjenestemandsansat kollega. Gennem 37 år arbejder I side og side. I får de samme lønstigninger, og I arbejder under de samme arbejdstidsaftaler. Og alligevel får I mellem 800.000 og 1.000.000 færre kroner i pension. Mit spørgsmål er kære kongresdeltagere, hvordan ville du så gerne have, at din forening agerer?", sagde Karsten Munk Nielsen fra Esberjg Lærerkreds, da han fremlagde forslaget til en kongresvedtagelse.
Karsten Munk Nielsen er selv ramt af den problematik, som omfatter omkring 3000 lærere og børnehaveklasseledere, der stadig er i folkeskolen. Gruppen havde fået stillet en tjenestemandspension i udsigt, men i forbindelse med kommunaliseringen af folkeskolen blev de overenskomstansat og fik en pensionskonto i Lærernes Pension.
I dag er beløbet på kontoen langt fra stort nok til at give dem den pension, de ellers ville have fået. Gruppen har tidligere i forbindelse med overenskomster opnået særlige pensionsindbetalinger, men der er stadig lang vej til det, de ville have fået, hvis de var tjenestemandsansatte, understregede Karsten Munk Nielsen.
Bondo: Vi vil ikke stikke nogle blår i øjnene
Anders Bondo Christensen opfordrede Karsten Munk Nielsen til at trække sit forslag.
"Vi skal passe på, at vi ikke stikker nogen blår i øjnene. Vi prøver denne gang at prioritere overenskomstmidlerne, der bliver til rådighed i den gruppe, hvor det også er ´93-gruppen, der får gavn af dem. Og den form for tankegang vil vi forfølge alle de gange, det er muligt. Hele tiden se, om vi kan lægge et 93-perspektiv ned over det. Jeg kan ikke love dig, at vi vil komme med specifikke pensionsforbedringer til 93-gruppen. Men jeg vil godt give dig et tilsagn om, at vi vil give det opmærksomhed", sagde han.
Han hentyder, til at kongressen har vedtaget, at et af de krav, der stilles til de kommende overenskomstforhandlinger, handler om at prioritere højere pension til de medlemmer, der forventes at få de dårligste pensionsvilkår. Kravet lyder, at alle overenskomstansatte på slutløn skal op på 18 procent i pension. Da medlemmer i 93-gruppen er på slutløn, vil det også give en forbedring for dem.
Karsten Munk Nielsen var glad for Anders Bondos tilsagn, men han forstod ikke, hvorfor tilsagnet ikke kunne komme på tryk.
"For os handler det om solidaritet. Vi ville gerne have, at man en gang for alle kunne melde skriftligt ud, at foreningen arbejder for forbedringer, uden at vi dermed regner med, at vi kan skabe mirakler. Det ved vi godt er svært. Men små forbedringer, dem tager vi også", sagde han og trak sit forslag med forventning om, atFolkeskolenskriver om det mundtlige tilsagn.
Delegeret: Pas på 93-ere ikke bliver fyret
Jens Skovmand fra Hillerød Lærerkreds mente, at det er vigtigt, at arbejdsgiverne også tager ansvaret for problemer omkring 93-gruppen. Selv om han selv er medlem af 93-gruppen, tror han ikke, at det er en god idé at indføre flere særlige pensionsforbedringer for gruppen.
"Selv om det er et syvcifret beløb vi blev snydt for, må der ikke komme flere særlige pensionsforbedringer for os 93'ere. Vi kan simpelthen ikke tåle det. Tværtimod vil en yderligere forhøjelse gøre 93'erne så dyre, at vores arbejdsgivere kan se det som en attraktiv økonomisk tankegang i en presset tid. Vi bliver jaget vildt, for vi bliver rigtig økonomisk attraktive at komme af med", sagde han og opfordrede til, at man finder andre måder at forbedre 93'ernes forhold på, så lærerne i gruppen ikke bliver "fyringstruede".
DLF vil fortsat arbejde for bedre pensionsvilkår for 93’gruppen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.