DLF: Vi har ikke brug for flere mål, men for konkret handling

En skoledag fra 8 til 14 til de yngste og en afskaffelse af SU'en til unge hjemmeboende. Det var, hvad statsministeren i dag hev op af inderlommen som konkrete løsningsforslag til, hvordan den danske folkeskole havner blandt top fem i verden. Men Danmarks Lærerforening er langt fra tilfreds med indsatsen.

Faglig viden efterspørges"

Det skal ikke være et spørgsmål om at kunne beskrive de højeste ambitioner. Det handler om at finde ud af, hvordan vi opnår dem. Og der er det altså ikke nok bare at sige, at vi skal gå noget mere i skole", siger Dorte Lange. Statsministerens tale indeholdt syv mål, som skal sikre, at elever, der begyndte i skolen i sommers, vil være blandt top fem i verden, når de modtager deres afgangsbevis. Men i Dorte Langes ører er de syv mål simpelthen for luftige, højtravende og ideologiske.

"Nogle af målene er fjollede. Hvorfor skal vi have lige så dygtige elever i 8. klasse, som de nu er i 9., når vi ikke engang har diskuteret, hvad de skal være dygtige til? Skal de være dygtige til at spille fodbold? Dygtige til at analysere digte?", spørger Dorte Lange.

Konkrete tiltag

"Vi ved, at eleverne i dag læser lige så godt i 3. klasse som de tidligere gjorde i 4. De gør de fordi, der helt konkret er blevet udført en seriøs indsats i forhold til læsevejledere", siger Dorte Lange. Hun henviser til den hurtige identifikation af svage læsere, og at der bør foregå flere af sådanne ting. Også i andre fag.

"Vi skal væk fra at fyre fine visioner og ideologiske målsætninger af, for der sidder jo rent faktisk forskere rundt omkring med håndfast viden".

Skulle der beskrives specifikke mål, henviser hun til Danmarks Lærerforenings forslag. Heraf består det ene af en halvering af antallet af elever, som forlader skolen med dårlige læseegenskaber.

"Der ved vi, hvordan vi skal sætte ind, og vi kan holde opsyn med, om vi rent faktisk når målet", siger Dorte Lange.

Top fem

"Jeg tror ikke, der findes lande, som ikke gerne vil være i top fem. Men der bliver da trangt på toppen", siger Dorte Lange og griner lidt. Og hvad nu hvis vi når til tops, fordi finanskrisen er så hård ved de andre lande, at deres uddannelsessystemer mere eller mindre bryder sammen? Så skyldes det jo ikke, at vi selv er blevet bedre".

I stedet mener hun, vi burde sammenligne os med os selv. Eksempelvis ved brug af målestokken om at 95 procent gennemfører en ungdomsuddannelse.

"Men den andel er faktisk faldet med den nuværende regering. Derfor hjælper det jo nok ikke bare at sætte flere mål op, slutter Dorte Lange.