DLF: Ulla Tørnæs misinformerer

Verdens dyreste folkeskole, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale og undervisningsminister Ulla Tørnæs i DR's 'Profilen' i går. Men den påstand er der intet grundlag for i de internationale statistikker. I OECD's seneste udgave af Education at a Glance er Danmark fordrevet fra førstepladsen på de yngste klassetrin af Luxembourg. Samtidig påpeger Lærerforeningen, at en reel sammenligning for hele det aldersspektrum som folkeskolen dækker, vil vise at Danmark ligger på en udgiftsmæssig fjerdeplads blandt OECD-landene.

DLF er også enig med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i, at der er sparet på folkeskolen i den nuværende regerings tid - præcis som regeringen har aftalt med kommunerne, at man skulle:

"Danmarks Lærerforening mener, at indtil der foreligger et regnskab for 2004, er det helt reelt at sammenligne den faktiske historiske udvikling med det planlagte udgiftsniveau for 2004. Det er den traditionelle måde at beskrive udviklingen på, blandt andet i KL's årlige budgetredegørelser. Danmarks Lærerforening finder det desuden mest præcist at tage udgangspunkt i 2002, fordi den nuværende regering kun havde begrænset indflydelse på 2002-udgifterne, idet de var et resultat af den aftale om kommunernes økonomi i 2002, der var indgået med SR-regeringen i juni 2001", skriver DLF i dag i en kommentar til talslagsmålet.

Men henvisning til tal, som undervisningsminister Ulla Tørnæs selv har offentliggjort i Jyllands-Posten påpeger Lærerforeningen, at udgiften til folkeskole per elev fra regnskabet for 2002 til budgettet for i år falder 1300 kroner (750 millioner i alt).

"Hvis man udelader budgettallet for 2004 og nøjes med at se på udviklingen fra regnskab 2002 til regnskab 2003, vil der stadigvæk være et fald, men nu kun på 200 kr. pr. elev svarende til cirka 120 mio. kr.", påpeger DLF. "Hvis man alternativt valgte se på budgettallene, får man en besparelse fra 2002 til 2004 på 500 kr. pr. elev, svarende til cirka 300 mio. kr. i alt."

DLF peger også på, at pengene til at drive skole for bliver endnu mindre, fordi der gennem de samme år er blevet flyttet pensionsudgifter fra staten til de kommunale skolevæsener i takt med, at tjenestemandsansatte lærere er blevet erstattet af overenskomstansatte, hvis pensionsindbetalinger påhviler kommunerne.