"Jubiii jeg skal i skole" hedder den nye bog, som DLF har udgivet i samarbejde med forlaget Gyldendal. Lærerforeningen udgav for nogle år siden førskolebogen "Sune og Emilie skal også i skole", som blev en stor succes. Det er igen børnehaveklasseleder Jytte Sidelmann, der er forfatter, men denne gang fortæller bogen mere om den undervisning, der finder sted i børnehaveklassen end den tidligere bog.
Bogen handler om pigen Ida, der starter i skole sammen med en god veninde fra børnehaven, Ellen Benedicte. Ellen Benedicte finder hurtigt sammen med en anden pige i børnehaveklassen, og det har Ida det svært med. Børnehaveklasselederen hjælper børnene med at finde venner og gøre Ida i godt humør igen, Ida hjælper klassekammeraten Kasper med at vende S'erne rigtigt, når han skriver, og undervejs snuser børnene både på dansk, matematik, musik, natur/teknik og idræt.
Skoler kan købe klassesæt til de kommende børnehaveklassebørn, og ideen er at forældrene skal læse bogen for deres børn. Jytte Sidelmann har til sidst et afsnit til forældrene, som kan danne udgangspunkt for en god samtale med barnet om skolestarten.
Man kan prøvelæse bogen på DLF's hjemmeside, hvor klassesæt og enkelteksemplarer også kan bestilles (se linket øverst til højre).
DLF udgiver bog til nye skolebørn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.