”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion”, lyder det fra ombudsmand Niels Fenger.
”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion”, lyder det fra ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden:
Lærer måtte gerne beskylde skolechef for at lyve

Man må gerne beskylde en chef for at lyve, hvis der er hold i beskyldningen. Sådan er essensen af en udtalelse fra ombudsmanden. En fynsk kommune får kritik for at give en lærer en tjenstlig advarsel.

Publiceret Senest opdateret

”Du lyver om den viden, du har”.

Sådan lød det i en mail til en chef for skoleområdet i en fynsk kommune fra en af kommunens lærere. Mailen blev også sendt til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, chefer i forvaltningen og tillidsvalgte i Danmarks Lærerforening.

”Jeg kommer nok aldrig til at forstå dine bevæggrunde for at lyve offentligt. Jeg kunne godt have levet med at du ’kun løj’ i avisen, så ville det kun have været dig, F og E (anonymiseret af ombudsmanden red.) som havde fået dette skriv. Men da jeg erfarede at du også lyver over for vores politikere, og du ej heller har inddraget skolebestyrelsen omkring det betændte arbejdsmiljø – det forstår jeg ganske enkelt ikke”, lød det i mailen.

Forud for, at læreren klikkede på send, var gået et forløb, hvor læreren og to mellemledere over for en kommunal leder havde udtrykt utilfredshed med en skoleleder og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Da chefen for skoleområdet så i en avisartikel udtalte: ”Jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling”, gik læreren til tasterne og formulerede den skarpe mail og sendte den til en gruppe mennesker, som læreren mente havde interesse i sagen.

Der var tale om en meget grov beskyldning mod chefen, vurderer ombudsmanden i sin udtalelse. Men i den konkrete situation var den ikke retsstridig.

Mail resulterede i tjenstlig advarsel

Kommunen gav på baggrund af mailen en tjenstlig advarsel til læreren for at overtræde grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen bl.a., at den ansatte ikke kunne dokumentere sin beskyldning. Desuden fik læreren en tjenstlig advarsel for brud på tavshedspligten, fordi hun i mailen havde nævnt navne på forældre, som også var bekymrede.

”Læreren får en advarsel for brud på tavshedspligten og for at have overtrådt grænsen for offentlige ansattes ytringsfrihed. Men hun har under hele sagen sagt, at hun havde fået et mundtligt samtykke fra forældrene, inden hun sendte mailen til kommunalbestyrelsen, hvilket forældrene flere gange også har bekræftet på mail, og vi fik efterfølgende også forældrene til at skrive under på en samtykkeerklæring, som vi sendte til kommunen, men det ville kommunen ikke anerkende ”, forklarer advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson.

DLF: Lærere har stor grad af ytringsfrihed

Det er netop Danmarks Lærerforening, der har rejst sagen hos ombudsmanden. Camilla Bengtson er glad for udtalelsen:

”Vi har endnu engang fået en afgørelse, der viser, at der er en udstrakt grad af ytringsfrihed for de offentlige ansatte. Afgørelsen viser også, at udtalelserne gerne må være af en vis grovhed så længe man kan dokumentere eller sandsynliggøre de ytringer, man kommer med, og der ermange kommuner, der fortsat glemmer det”, siger Camilla Bengtson og henviser til en sag, ligeledes fra Fyn, hvor ombudsmanden i dag har henvendt sig til Nyborg Kommune for at få en forklaring på en mail til medarbejderne, hvori de opfordres til ikke at gå til pressen med kritik.

I sagen om om læreren, der kritiserede en chef, mente kommunen ikke, at chefens udtalelse i avisen gjaldt læreren, der skrev mailen. Kommunen mente ikke, at ”den ansatte med rimelighed kunne opfatte udsagnet om klager 'fra medarbejdere' som omfattende hende, da hun ikke var ansat på den pågældende skole, men et andet sted i kommunen. Kommunen mente heller ikke, at de to mellemledere kunne betegnes som 'medarbejdere'”, står der i meddelelsen fra ombudsmanden.

Men ombudsmanden er af en anden opfattelse: Han mener ikke, der kan være tvivl om, at den ansatte med rimelighed havde kunnet anse både sig selv og de to mellemledere for omfattet af udsagnet om ”medarbejdere” i avisartiklen.

Han peger på, at den ansatte havde arbejdsopgaver ved den skole, hvor skolelederen var leder, og at hun i den forbindelse havde tætte arbejdsmæssige relationer til skolelederen, at den ansattes kritik af skolelederen netop angik dennes adfærd i deres faglige samarbejde, og at udsagnet i avisartiklen ikke efter sin ordlyd var begrænset til medarbejdere med ansættelsesforhold på skolen.

Sande beskyldninger udløser ikke advarsel

Selv om der var tale om en ”grov beskyldning”, så mener ombudsmanden ikke, at læreren overtrådte sin tavshedspligt, eller at udtalelserne var en tjenesteforsømmelse, derfor mener ombudsmanden heller ikke, at kommunen havde grund til at tildele læreren en advarsel.

”En myndighed må kun udstede en advarsel til en offentligt ansat, såfremt myndigheden efter en undersøgelse kan konkludere, at advarslen vitterligt er berettiget. Det gælder også, hvor den ansatte kommer med en grov beskyldning, der under andre omstændigheder vil kunne mødes med en sanktion”, lyder det i udtalelsen fra ombudsmanden.

Da læreren ikke længere er ansat ved kommunen, vil ombudsmanden ikke gå videre med sagen.

Advokat Camilla Bengtson går stærkt ud fra, at kommunen af egen drift trækker advarslen tilbage, selv om læreren er fratrådt fra sin stilling.

”Det er vigtigt, for ellers ligger den i personalemappen. Hvis hun skal have job i kommunen, så skal en uberettiget advarsel ikke være i personalemappen”.

Lovfæstet ret til ytringsfrihed

Regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har netop aftalt, at Folketinget skal lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed. I dag er ytringsfriheden primært sikret gennem en vejledning fra Justitsministeriet og den grundlovssikrede ret til frit at ytre sig indenfor rammerne af blandt andet injurielovgivningen.

Lovfæstningen skal sende et signal om de offentligt ansattes ret til at gøre brug af deres ytringsfrihed uden frygt for negative reaktioner fra ledelsen.

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen understregede i den forbindelse over for folkeskolen.dk, at han er glad for den politiske aftale, der gør offentligt ansattes ytringsfrihed endnu tydeligere.

”Det er vigtigt, at lærerne frit kan bidrage til den offentlige debat og interne drøftelser på den enkelte arbejdsplads uden at skulle frygte for repressalier fra arbejdsgiveren. Det er bestemt positivt og nødvendigt, at der er politisk bevågenhed på at forbedre rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er en helt grundlæggende demokratisk rettighed, og aftalen her er et skridt i den rigtige retning”.

Han fortæller, at man i DLF jævnligt ser sager, hvor det har haft store konsekvenser for lærere at ytre sig.

”Dem har vi stort fokus på i Danmarks Lærerforening, og vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe de lærere, der kommer i klemme” siger han.

Artiklen er rettet, da der tidligere stod, at der var tale om en afgørelse fra Folketingets ombudsmand. Der er tale om en udtalelse, red.

Powered by Labrador CMS