I sit høringssvar om professionshøjskolerne peger Danmarks Lærerforening på, at opbygningen af forløberen for højskolerne, CVU'erne, i de forløbne år har drænet grunduddannelserne for resurser:
"Heri ligger en af årsagerne til det større frafald af studerende (mindre undervisning/større hold/nedskæring af studievejledning etc. etc.). Der er ikke i opbygningen af professionshøjskolerne nogen garanti for, at denne udvikling ikke vil fortsætte. Tværtimod - idet der skal ske en finansiering af nye uddannelsestiltag inden for egne budgetter", skriver DLF's formand Anders Bondo.
"Når det forventes, at 40 procent af folkeskolelærerne går på pension inden for de næste 10 år, og søgningen til læreruddannelsen i disse år er stærkt faldende, så er det ikke det, der er brug for".
DLF forstår ikke, at ingeniørhøjskolerne kan stå uden for professionshøjskolerne i syv år med den begrundelse, at det er væsentligt for rekrutteringen, samtidig med at læreruddannelsen skal lægges ind under professionshøjskolerne med den begrundelse, at det vil gøre rektrutteringen nemmere.
DLF: Professionshøjskoler vil forværre udviklingen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.