DLF: Overbygning på læreruddannelsen

Der skal stadig være en fireårig grunduddannelse, men oveni skal der være en overbygning, der består af en række moduler, som den studerende kan vælge imellem, fortæller DLFs formand Anders Bondo Christensen.

Modulerne er kurser i diverse pædagogiske emner. Det kan være specialundervisning, skole/hjem samarbejde, pædagogik i forhold til store elever, indskolingspædagogik og så videre.

Når den studerende er færdig med sin fireårige grunduddannelse, er hun således ikke fuldt uddannet lærer endnu. Men hun skal ansættes på en skolen, ganske som nu.

Men samtidig med at hun underviser sine elever, skal hun selv gå til undervisning på et CVU i de moduler, hun har valgt.

Det skal hun gøre i to eller tre år, alt efter hvad Folketinget eventuelt vil gå med til. Om overbygningen skal svare til et halvt eller et helt årsværk er et forhandlingsspørgsmål. DLFformanden foretrækker et årsværk.

Den studerende skal så tage eksamen i sine moduler, tre i alt, hvis forløbet bliver treårigt; to, hvis det bliver to årigt. Så er hun færdiguddannet.

Den stilling, hun har ude på skolen, mens hun færdiggør sin uddannelse, kan kaldes en uddannelsesstilling. Systemet kendes fra andre professioner som læger og gymnasielærere.

Ved den seneste læreruddannelsesreform i 1997 var Lærerforeningens politik, at grunduddannelsen skulle forlænges til fem år, men der er mere kvalitetsløft i den nye måde at tænke læreruddannelse på, mener Anders Bondo.

Overbygningen skal nemlig udgøre et teoretisk rum, hvor den unge lærer kan reflektere over de erfaringer, hun gør i den daglige undervisning på skolen, siger han.

Det skal ikke være håndværksmæssige fif. Det skal netop være pædagogisk refleksion på et teoretisk plan, som har sit udgangspunkt i virkeligheden ude på skolerne.

Håndværksmæssige fif skal den unge lærer fortsat have ude på skolerne i de indslusningsordninger, der allerede eksisterer de fleste steder, og som efter Bondos mening skal fortsætte, uanset hvordan den nye læreruddannelseslov kommer til at se ud.

Ud over refleksion skal overbygningen også give den unge lærer en mulighed for specialisering.

"Hvis den unge lærer for eksempel kan se, at hendes kombination af linjefag lægger op til, at hun mest kommer til at undervise de store elever, så vil det være fornuftigt at tage et modul, der handler om pædagogik specielt rettet mod udslusningstrinnet", siger Anders Bondo.

Men der er også et andet formål end kvalitetsløft med forslaget, nemlig simpelt hen at holde på de nyuddannede lærere, der i så store tal forlader folkeskolen, næsten inden de er kommet i gang.

"Det bliver nemmere for de unge lærere at takle praksischoket, når de ved, at de stadig væk er i et uddannelsesforløb", vurderer Anders Bondo.

"Det vil givet vis også trække flere studerende til lærerseminarierne, at der er bygget sådan et perspektiv ind i uddannelsen".

Og det er præcis dér, de realpolitiske muligheder i forslaget ligger, mener formanden: Mange skattekroner bliver i dag spildt på at uddanne lærere, der går i stykker på jobbet efter kort tid.

"Hvis vi bare kan holde en procentdel af dem, der forlader folkeskolen, i skolen, så kan de penge være med til at finansiere en forlængelse af uddannelsen".

Idéen til en nye struktur på læreruddannelsen er blandt andet udsprunget af en undersøgelsen, som Lærerforeningen gennemførte i marts. 1.200 lærere, der havde været i job i ét-tre år, fik tilsendt et spørgeskema. Godt halvdelen svarede, og billedet er klart: De nyuddannede har et stort behov for såvel indslusningsordninger som kompetenceudvikling.

"En overbygning på grunduddannelsen kan ikke erstatte følordninger og supervision og andre former for indslusning", fastslår Anders Bondo.

Men tilsammen kan overbygning og indslusningsordninger give lærernes kvalifikationer et markant løft, mener han.

Danmarks Evalueringsinstitut er i september færdig med en evaluering af den nugældende læreruddannelse, som sandsynligvis vil udløse heftig debat i offentligheden og på Christiansborg.

Flere og flere politikere er nemlig blevet opmærksomme på, at skal kvaliteten i folkeskolen løftes, så er der ingen vej uden om et løft af kvaliteten i læreruddannelsen.