DLF om Lars Løkkes åbningstale: Skuffende

Lærerformanden sidder på sit kontor på Vandkunsten i København og læser den plan for mindre bureaukrati i kommunerne, "Mere tid til velfærd", igennem, som regeringen netop har offentliggjort i forlængelse af statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget.

"Når jeg læser det her igennem, sidder jeg tilbage med en kæmpe stor skuffelse. Politikerne har stået i kø for at fortælle, at nu skulle der være regelforenkling og afbureaukratisering. Og så er der ingen ting af det", siger Anders Bondo Christensen.

"Regeringen svækker fagligheden"

"Det, jeg hæfter mig mest ved, er, at man lægger op til, at man kan svække fagligheden ved at gå på kompromis med de kvalifikationskrav, der er til lærerne. Det synes jeg ikke er særlig fornuftigt", tilføjer han og peger på afsnittet om, at personalet, der underviser i indskolingen, nu skal være mere fleksibelt sammensat.

"Alle ved, at det er lærerens fagdidaktiske kompetencer, der er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. På trods af den viden skal pædagoger nu kunne undervise 1. til 3. klasse. Det er stik imod den viden, vi har fra forskningsområdet. Den samme regering har gang på gang sagt, at vi bliver nødt til at sikre, at lærerne underviser i fag, hvor de har linjefag. Nu vil man ansætte nogen, som end ikke har en læreruddannelse", siger lærerformanden.

"Det er himmelråbende i forhold til, at den her regering har sagt faglighed, faglighed, faglighed", påpeger han.

"Regeringen vil indføre niveaudeling"

Anders Bondo Christensen hæfter sig også ved, at regeringen vil udvide de regler for holddannelse, som gælder for de ældste klassetrin, til også at gælde for de yngste klassetrin.

"Det dækker i virkeligheden over, at man i højere grad skal dele eleverne efter niveau, også i de yngste klasser. Og vi ved, at hvis målet er, at flest muligt skal have et godt udbytte af undervisningen, så er enhedsskolen den bedste ramme. Også dét har vi stærkt forskningsmæssigt belæg for", siger Anders Bondo Christensen og fortsætter:

"Så har jeg hørt ministeren i alle de år, han har været undervisningsminister, snakke om betydningen af at få styrket ledelsen i den danske folkeskole. Og nu vil regeringen åbne op for langt mere fleksible rammer for fælles ledelse. Det er den stik modsatte vej, vi skal gå. Vi skal have styrket ledelsen på skolerne, ikke svække ledelsen".

"Der er ingen afbureaukratisering i udspillet"

"Det er det, jeg læser ud af det her. Omkring afbureaukratiseringsdelen, så er der ingenting. Man konstaterer, at der er en udfordringsret i forhold til for eksempel elevplaner. Den eksisterer allerede. Jeg kan ikke se noget som helst nyt. Man laver ikke om på nogen bekendtgørelse. Der er intet nyt. Det er skuffende".

"Finansministeriets regnestykker er meningsløse"

Finansministeriet har regnet på, hvad afbureaukratiseringen skulle give i besparelser. Regnestykket ser således ud:

Forsøg med elevplaner 23 mio. kr.

Forsøg med kvalitetsrapporter 14 mio. kr.

Fælles ledelse 74 mio. kr.

Friere rammer for holddannelse 81 mio. kr.

Ungdommens Uddannelsesvejledning 3 mio. kr.

Øvrige initiativer 17 mio. kr.

I alt frigøres 212 millioner kroner, som ifølge Finansministeriet svarer til cirka 774.000 timer, eller til at der kan gives cirka 318.000 ekstra undervisningstimer i folkeskolen.

"De tal giver ingen mening. Jeg aner ikke, hvad det er for nogle regnemaskiner, de har proppet det her ind i, som giver sådan nogle millioner. Efter min bedste overbevisning er de tal totalt intetsigende", siger Anders Bondo Christensen.