DLF om dansk efterslæb: Kurser er ikke svaret

Danske lærere får meget mindre efteruddannelse end resten af OECD

"Det, vi hører, når vi taler med lærerne og som vi også kan se i andre undersøgelser er, at lærerne mangler konkrete redskaber til at håndtere lige præcis de børn, de står med i klassen. Først og fremmest efterspørger de to-lærer-ordninger, så de er to voksne om at stå for undervisningen. Men det bliver de ikke spurgt om, og så er det klart, at når de bliver spurgt, hvad de har brug for efteruddannelse i, så er det selvfølgelig inklusion, de efterspørger", siger formanden for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen.

"Der er brug for praksislæring, for eksperter, der kan komme ud i klassen, se hvad det er for elever, og hvad det er for behov, de har, og som kan give lærerne nogle redskaber til den dagligdags praksis", siger Bjørn Hansen og opfordrer skoleledere og kommuner til at lægge en kompetenceudviklingsplan, hvor man sætter resurser af til at uddanne nogle få specialister på hver skole, som så kan hjælpe og støtte kollegerne.

Men de eksperter findes vel allerede i form af lærerne fra de specialskoler, som bliver nedlagt eller skåret ned?

"Jeg har været på rundtur i alle lærerkredse, og det er kun en håndfuld af stederne, hvor man faktisk bruger de tidligere specialskolelærere som vejledere. Mange af dem arbejder jo stadig i specialskoler, hvor de kun har meget dårlige elever, men mange af dem, der er kommet ud i en folkeskole, har bare fået et almindeligt skema. Så kommer deres viden måske kollegerne i teamet til gavn, men den bliver ikke holdt ved lige", fortæller Bjørn Hansen, der har været i dialog med både Undervisningsministeriet og skoleledere om emnet blandt andet i ministeriets følgegruppe om inklusion.

Skolelederformand: "Inklusion er en lang og svær øvelse"

Han tror, at tankegangen så småt breder sig, så man går væk fra massekurser i inklusion og mere i retning af praksisnær vejledning til de lærere, der står med elever med for eksempel ADHD og autisme i klassen.

"Vi tror på, det er en bedre måde at bruge pengene på".

Den internationale Talis-undersøgelse, der er offentliggjort i dag, omfatter kun udskolingen. Og selvom behovet for specialundervisningskompetencer som hovedregel er større i de yngste klasser, har 28 procent af dem givet udtryk for, at kompetenceudviklingen inden for undervisning af elever med særlige behov er det mest presserende behov.

"Der er nok en tendens til, at man håber, at når man har sat ind i de små klasser, så er det 'klaret', når eleverne bliver ældre. Men der sker jo det, at eleverne falder tilbage i gamle mønstre, når de ikke får den rigtige undervisning".