DLF: Nye budgettal ændrer ikke ved, at der spares lærere væk

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen beskylder i Jyllands-Posten DLF for bevidst at manipulere med sin undersøgelse om kommunale nedskæringer. Han siger, at kommunerne samlet set vil bruge 265 millioner kroner mere på folkeskolen i 2007. Men DLF's budgetundersøgelse tegner et korrekt billede af, hvor mange lærerstillinger, en række kommuners politikere har besluttet at spare væk, understreger konsulent i DLF Lars Blom Salmonsen. Der kan nogle steder stadigvæk flyttes lidt rundt på, om besparelser kun går ud over antallet af lærerstillinger, eller om dele af dem også rammer bogindkøb og vedligeholdelse. Men med den lille nuance viser DLF's tal, hvad kommunalbestyrelserne har besluttet.

Indenrigsministeriet har endnu ikke offentliggjort de tal, der ligger til grund for Lars Løkke Rasmussens udmelding. Opgørelsen er foreløbig, og der er derfor muligt at de endelige tal vil give et andet billede. Derudover peger Lars Salmonsen på en række mulige forklaringer på, at ministeriets budgettal viser en svag stigning i udgifterne til folkeskolen, samtidig med at DLF's undersøgelse overvejende viser besparelser. For det første måler DLF på udviklingen i antallet af lærerstillinger. Indenrigsministeriet måler derimod på antallet af kroner, og det bringer en række ekstra usikkerheder ind i billedet. Eksempelvis stiger kommunernes pensionsudgifter, efterhånden som tjenestemandsansatte lærere udskiftes med overenskomstansatte, der skal have 17,3 procent af lønnen indsat på deres pensionskonto hver måned. Det er en ekstraudgift i 2007 på rundt regnet 100 millioner kroner, som fylder i budgetterne, men ikke udløser én eneste undervisningstime.

Og så sker de store besparelser på skoleområdet som hovedregel først i august. Så når DLF's budgetundersøgelse viser, at en kommune til næste skoleår vil nedlægge 24 lærerstillinger, så bliver der 24 færre lærere i kommunen fra næste skoleår. Men budgetmæssigt sparer kommunen i nogle tilfælde kun, hvad der svarer til cirka 10 lærerstillinger i 2007 - simpelthen fordi besparelsen kun får effekt i fem ud af 12 måneder. Dertil kommer hele usikkerheden i forbindelse med kommunalreformen. Engangsudgifter i forbindelse med kommunesammenlægningen kan fylde på skoleforvaltningernes budget, uden at det giver flere lærerstillinger, og det er ikke lige til at beregne præcist hvor meget det koster kommunerne at overtage den vidtgående specialundervisning fra amterne.

I Indenrigsministeriets foreløbige opgørelse stiger udgifterne pr. elev kun med nogle få promille.

"Der skal ikke meget til for at vende dette til et fald. Et lidt højere skøn over udgifterne til de nye specialundervisningsopgaver, rensning af tallene for engangsudgifter og et par fejlretninger i de foreløbige tal. Så er vi hurtigt på minussiden", siger Lars Blom Salmonsen. "Indenrigsministeriets tal ryster ikke vores tiltro til de tal, kredsene har givet i vores budgetundersøgelse, og som i de fleste tilfælde er bekræftet af kommunerne".

Opdateret mandag aften: Indenrigsministeriet har nu offentliggjort sine beregninger - se link til højre.