Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Kun få ekstra lærere ansættes til skolereform

Selvom folkeskolereformen er meget omfattende, vil der kun blive ansat et par hundrede lærere til at klare reformen på landsplan. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Hvis ikke lærerne havde skullet finansiere folkeskolereformen ved at undervise flere timer, skulle der have været ansat yderligere 5000 lærere.

Foto: Sarah Bender
Helle Lauritsen
4 kommentarer
13. december 2013, kl. 13:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

De seneste par år er der nedlagt mere end 6000 lærerstillinger. Der er tale om et fald på 11 procent, mens elevtallet i samme periode kun er faldet med 3 procent.

Læs analysenotat fra DLF

Se hvor mange lærerstillinger din kommune har nedlagt

"Den omfattende reform af folkeskolen, som netop er vedtaget, omfatter både nye understøttende timer til eleverne og flere timer i fagene. Det samlede antal timer, lærerne skal undervise mere, svarer til, at der umiddelbart ville skulle ansættes ca. 5000 nye lærere i folkeskolen", skriver DLF i en pressemeddelelse om den nye undersøgelse.

Det er lokalkredse i 91 af 98 kommuner, der har svaret.

En nettostigning på 219 stillinger, mener DLF, der bliver tale om.

Går ud over kvaliteten

"Forskningen er entydig, når vi ser på, hvad der gavner elevernes udbytte af undervisningen: Det er kvaliteten i timerne, som gør den store forskel. Og mere undervisning og mindre tid til forberedelse og alle de andre opgaver, der følger med undervisningen, kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten", siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelse.

"Jeg er overbevist om, at lærerne vil gøre, hvad de kan for at levere den bedst mulige undervisning til deres elever, også når den nye folkeskolelov træder i kraft. Men politikernes opbakning, skal være andet og mere end lovord om deres egen reform".

"Jeg vil opfordre kommunerne til at overveje meget grundigt, hvordan man i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår 2014/15 kan sikre tilstrækkelige lærerresurser på skolerne, så folkeskolereformens tanker kan føres ud i livet," siger lærerformanden.

Han understreger, at hvis den nye folkeskolelov skal blive en succes, skal man sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen. Det gælder både de egentlige undervisningstimer og de såkaldt understøttende timer.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Kun få ekstra lærere ansættes til skolereform

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS