DLF kræver Pisa-spørgsmålene offentliggjort

"Vores hensigt med at få Pisa-opgaverne offentliggjort er ikke at agere fejlfindere i Pisa-rapporten. Men når man politisk tillægger Pisa-resultaterne så stor betydning, er det også helt nødvendigt offentligheden kan få at vide, hvad eleverne er blevet spurgt om", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Han har forsøgt at få forskerne i det danske Pisa-konsortium til at løfte sløret for de opgavesæt, som eleverne i de 41 deltagende lande er blevet præsenteret for, men uden held. I stedet har han nu skrevet til undervisningsminister Ulla Tørnæs, som vil ændre folkeskoleloven og indføre obligatoriske test i skolen på baggrund af Danmarks placering i Pisa-undersøgelsens ranglister.

"Hvis Pisa-undersøgelserne skal bruges konstruktivt i udviklingen af folkeskolen, er det en forudsætning, at vi kender Pisa-forskernes grundlag for at drage deres konklusioner. På en række punkter er der skabt usikkerhed om Pisa-resultaternes troværdighed", siger Anders Bondo.

Men Anders Bondo kan påkalde sig både ministeren, paven og George W. Bush - han får aldrig de opgaver at se, siger formand for Pisa-konsortiet Niels Egelund til Berlingske Tidende. Opgaverne skal nemlig bruges igen i kommende Pisa-undersøgelser, så resultaterne kan sammenlignes over tid.

I sit brev til Ulla Tørnæs peger Anders Bondo specielt på tre områder, hvor en offentliggørelse af Pisa-opgaverne måske vil kunne give forklaringer. Det gælder matematikopgaverne, hvor danske piger tilsyneladende klarer sig dårligere, end de gjorde ved afgangsprøverne i folkeskolen en måned senere. Og det gælder de matematikopgaver, som danske elever ifølge Pisa-rapporten har klaret bedre end de finske - måske fordi det er opgavetyper, som man lægger vægt på i de danske mål for matematikundervisningen. Og det gælder naturfag, hvor der ikke i dansk undervisning er ret meget tradition for skriftlighed.