DLF: Kommunerne lader økonomien styre specialundervisningen

Kommunerne har ikke været i stand til at løfte ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Og selv om det er ulovligt, så er det økonomien og ikke den faglige vurdering, der i dag afgør, om elever tildeles specialundervisning, lød det fra flere talere, da kongressen diskuterede kvaliteten af specialundervisningen.

Rammestyringen er uacceptabel

Næstformand i Djurs Lærerforening Mogens Clausen fortalte, hvordan rammestyring kolliderer med reglen om, at man ikke må afvise et behov for specialundervisning af økonomiske grunde.

"Man indretter sig efter, hvor mange penge der er i posen, og det står i stærk modstrid med retskravet på specialundervisning".

Han oplever, at kommunerne giver så få støttetimer til eleverne, at de færreste får de 12 timer, som definerer viddtgående specialundervisning.

"Vidtgående specialundervisning er ikke længere et spørgsmål om børnenes problemer, det et spørgsmål om, hvorvidt de får bevilget 12 lektioners støtte", sagde Mogens Clausen.

Forældre kan klage over afslag på specialundervisning

Han henviste også til, at forældre kun kan klage over specialundervisningen, hvis der vitterligt er tale om specialundervisning, og det er der kun, når det gælder mindst 12 støttetimer.

Men det er en misforståelse, oplyste hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer. Forældre kan også klage over afslag på vidtgående specialundervisning, men det kræver, at de er oplyste om deres muligheder og rettigheder. Især efter indførelsen af rammestyringen er der risiko for, at skolerne vælger at undlade at oplyse forældre om deres rettigheder, mener han.

"Vi må se at komme over den forestilling om, at man falder skolen i ryggen, hvis man oplyser forældre om deres rettigheder på dette område. Vi har en forpligtigelse om at oplyse forældrene om de her ting og til at vejlede og bistå dem, hvis de ikke selv magter opgaven med at henvende sig", sagde Niels Christian Sauer.

Rammestyring medfører kreative løsninger

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Poulsen fortalte om eksempler på de løsninger, som skolerne i Gladsaxe Kommune har fundet for specialundervisningen efter at kommunens pulje til området er blevet halveret.

Han fortalte om en skole, hvor nogle elever med ADHD-diagnoser ikke får undervisning på fuld tid, men delvist bliver passet i et lokale uden for deres klasser.

Et andet eksempel er en skoleleder, som begrunder den manglende specialundervisningsindsats med den økonomiske ramme, hvilket er ulovligt, og på en tredje skole har nogle voldelige elever med brug for støtte fik timer sammen med en pedelmedhjælper.

"Der er ikke brug for kreative fortolkninger af specialundervisningsbekendtgørelsen, men for at minister, folketing, kommuner og skoleledere tager deres ansvar alvorligt", sagde Henrik Poulsen.

Flere af synspunkterne fra debatten blev skrevet ind i det resolutionsforslag, som kongressen vedtog i dag - se link til højre.