DLF: KL’s udspil går imod alt hvad vi ved

KL's forslag om en ny overbygning fra 6. – 9. klasse i folkeskolen, hvor eleverne selv tilrettelægger deres skoledag, bygger ikke på de erfaringer og forskningsresultater, der er på området om individualiserede undervisningsforløb, mener DLF.

"Vi synes det er højst mærkværdigt, når vi i alle andre sammenhænge er meget enige i, at vi skal have forskning og viden ind som grundlag for skoleudvikling, at de kommer med det forslag. For det går faktisk imod, alt hvad vi ved", siger Dorte Lange der er formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg om KL's udspil.

Dårlige erfaringer fra Sverige

Vi ved at enhedsskolen giver bedre resultater, end den niveaudelte skole gør. De elever der har svært ved at klare de individuelle forløb, det er de svage elever, fortæller Dorte Lange og referer til svenske erfaringer med lignende forsøg med niveaudeling af de ældste klassetrin.

Svenskerne har oplevet, at deres elevers resultater i nationale og internationale undersøgelser er faldet siden midt i 90'erne. De danske elevers resultater er i samme periode steget. Den svenske myndgihed Skolverket tilskriver selv, at dette i høj grad hænger sammen med en øget organisering, der bygger på "ansvar for egen læring". De peger på tre årsager: den stigende segregering i samfundet, decentralisering og ikke mindst stigningen i differentieret og individualiseret undervisning.

Svenskerne fremhæver, at kammeratskabs-effekten betyder meget for de svagere elever, der profiterer af at blive undervist sammen med elever, som er dygtigere end dem selv. Ingen elever har fordel af at blive undervist i grupper, hvor det faglige niveau er ens.

Løsningen er efteruddannelse

Derfor undrer det Dorte Lange, at KL ikke har inddraget den relevante viden fra Sverige.

"Det jeg frygter mest ved det her, det er at vi nu får endnu en omgang skoledebat, som er en omgang udenomssnak i forhold til, hvad vi faktisk ved, der vil løfte kvaliteten i skolen.

Det der i stedet vil løfte kvaliteten i skolen, mener Dorte Lange er, at lærerne får bedre mulighed for at drive god undervisning. Hun mener ikke, at der er nogen vej uden om, at lærerne skal efteruddannes, hvis undervisningen skal have et løft.

Lavere målsætning er uambitiøs

KL's udspil lægger i høj grad op til ansvar for egen læring, men det mener Danmarks Lærerforening ikke er vejen frem.

KL's forslag går på, at eleverne skal holde sig ansvarlig for det faglige niveau, de selv har valgt, og det mener Dorte Lange vil svare til, at hvis man har en elev, der ikke lærer så godt, så skal han bare ikke lærer så meget.

"Men at få succes på den måde løfter ham ikke kvalifikationsmæssigt. Det at sætte et lavere mål for bedre at kunne nå det, det er ganske enkelt ikke ambitiøst nok", siger Dorte Lange.