Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Klasselærere kan miste tid til trivslen med ny reform

Det årlige antal undervisningstimer som klasselærere i dag har til deres ekstra opgave, forsvinder når den nye reform træder i kraft. Samtidig bliver det muligt at uddelegere klasselæreropgaver til pædagoger. Lærerne og DLF frygter, at det vil ødelægge sammenhængen mellem faglighed og trivsel.

Foto: Stig Nielsen
Ann-Sofie Warnich
3 kommentarer
24. juni 2013, kl. 16:54

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

I dag har lærer René Aistrup fra Skolen Ved Sundet hvert år 75 timer til sine opgaver som klasselærer i en 1. klasse. De timer bliver både brugt på praktiske opgaver såsom at skrive forældrebreve og lave elevplaner, men langt størstedelen af tiden går til klassens sociale liv. Med den nye reform kan det blive en anderledes opgave at være klasselærer. Retten til de ekstra årlige timer forsvinder, og skolelederen får mulighed for at uddelegere klasselæreropgaver til pædagoger.

"Hver klasse skal forsat have en klasselærer. Skolerne skal doghave frihed til at fastsætte, hvordan organiseringen og ansvaret erplaceret for løsningen af opgaven som klasselærer. Det skrives indi folkeskoleloven, at det påhviler skolelederen at sikre, atopgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres tilflere af
klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, så dersker en koordination i relation til undervisningen og den samledefaglige og sociale udvikling for klassen og den enkelte elev, og såde særlige opgaver med at få klassen som fællesskab til at fungerevaretages i et samarbejde med eleverne.

Bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et antal årligeundervisningstimer
til varetagelsen af opgaven udgår."

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Aftaletekst om folkeskolereform

"At være klasselærer er en meget omfangsrig opgave. Jeg er tovholder for elever og forældre, og referenceperson for de andre lærere. Når de ekstra timer bortfalder, er der ikke længere sikkerhed i, hvordan opgaverne skal løses, men jeg vil jo stadig føle mig forpligtiget til at løse dem", siger klasselærer René Aistrup.

BUPL: Pædagoger må ikke bare blive billige lærere

I Danmarks Lærerforening er de bekymrede for, at klasselærerne ikke længere kan sikre den samme sammenhæng mellem trivsel og faglighed.

"Jeg frygter, at nogle af de opgaver om trivsel, som det er vigtigt, klasselæreren tager sig af, bliver uddelegeret til nogle andre lærere eller pædagoger. Trivsel og faglig udvikling hænger sammen, så det kan ikke rives fra hinanden", siger formanden for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Bjørn Hansen.

Selvom lærerne ikke længere er sikret timerne til opgaven som klasselærer, betyder det dog ikke, at de ikke længere kan få timer til opgaven. Det vil være op til skolelederen at beslutte, hvordan klasselærerens rolle skal foregå på den enkelte skole.

Pædagoger kan overtage opgaver "Det skrives ind i folkeskoleloven, at det påhviler skolelederen at sikre, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen", står der blandt andet i aftaleteksten.

I dag har skolelederen også mulighed for at uddelegere klasselæreropgaver, men som noget nyt muliggør reformen altså, at opgaverne også kan gives til pædagoger. Ifølge udvalgsformand Bjørn Hansen er det vigtigt for klasselærerens faglige arbejde at vide, hvordan det sociale liv fungerer i klassen.

"Læreren har fortsat det overordnede blik for undervisningen, men hvis nogle andre end klasselæreren tager diskussionen om trivslen, så er det svært at stå i næste time og vide, hvordan tingene hænger sammen", siger Bjørn Hansen.

Også klasselærer René Aistrup håber, at skolerne vil anerkende klasselærerens rolle for elevernes sociale liv, når reformen træder i kraft i sommeren 2014.

Afgjort: Skolebiblotekaren behøver ikke være lærer

"Hvis jeg ikke skal beskæftige mig med det sociale liv, kan jeg heller ikke skabe den gode undervisning. Pædagoger er også professionelle, men for mig som lærer er et fokus på det relationelle og sociale et nøglebegreb for den gode undervisning. Det håber jeg, man vil have øje, når reformen føres ud i livet", siger klasselærer René Aistrup.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Klasselærere kan miste tid til trivslen med ny reform

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS