DLF: Gymnasiereform vil give mere bureaukrati

Gymnasiereformen får store konsekvenser - ikke bare for gymnasiet, men også for folkeskolen. Primært fordi grundskolen ikke længere afsluttes med en 9. klassesprøve - det bliver i stedet "folkeskolens afgangseksamen".

Og det er ifølge Danmarks Lærerforening en fundamental ændring af folkeskolen:

"Foreningen finder det helt uacceptabelt, at folkeskolens prøver skal ændre karakter, så det fremover vil være muligt for en elev at komme i den situation, at man kan betragtes som ikke bestået. Folkeskolen er et alment dannelsesprojekt, som den enkelte elev i kraft af undervisningspligten er nødt til at følge - eller i det mindste, et tilbud, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af folkeskolen. Det er meningsløst at give unge den opfattelse, at de er dumpet i folkeskolen - for nogle vil det medføre en modløshed og manglende tro på, at kunne blive en integreret og ligeværdig del af samfundet", skriver DLF i sit høringssvar til gymnasiereformen, der er aftalt af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Derudover kritiserer foreningen, at loven er skrevet hurtigt.

"Foreningen finder det beklageligt, at lovforslaget bærer stærkt præg ikke at være gennemarbejdet, især da forslaget griber ind i mange andre uddannelsesområder, herunder især i folkeskolen. Foreningen finder det stærkt problematisk at upræcise og komplicerede regler skal haste implementeres. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for folkeskolen, UU-vejledningen, de øvrige uddannelsesområder og ikke mindst de unge", skriver foreningen.

Prøve eller eksamen - kald det hvad du vil

A- og B-hold

DLF problematiserer også, at de nye adgangskrav er meget svære at overskue (se faktaboks), og det vil være svært for eleverne at vide med sikkerhed, hvornår de har krav på at blive optaget. Ligesom foreningen anbefaler, at der gælder de samme adgangskrav uanset, om der er tale om gymnasium eller en anden ungdomsuddannelse.

"Lovforslaget vil forøge den restgruppe af unge som kommer i klemme mellem de forskellige ungdornsuddannelsestilbud. Forældre og elever vil have meget svært ved at overskue, hvad der kræves for at forsætte på en ungdomsuddannelse. Samtidig vil dette forslag medføre, at der skabes yderligere kunstige skel mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Dette vil yderligere devaluere erhvervsuddannelsemes prestige og medføre en opdeling af elever i henholdsvis et A- og et B-hold".

Obligatorisk portfolio

Som en del af overgangen til ungdomsuddannelse skal der nu udarbejdes en "studievalgportfolio". Om det skriver DLF:

"Forslaget om studievalgportfolio minder om den tidligere uddannelsesbog, som blev afskaffet som del af tidligere regelforenklinger og afbureaukratisering. Kravet om udarbejdelse af studievalgportfolio vil øge arbejdsopgaver vedrørende vejledning. Der bør derfor sikres tilstrækkelige midler til dette arbejde såvel i skoler som på UU-centre".

Gymnasiereformen er planlagt til at træde i kraft i skoleåret 2017/18 - de nye adgangskrav fra 2019.