DLF: God ide at lade lærere varetage aktivitetstimer
Det er en rigtig god ide, hvis lærere står til rådighed for eleverne med lektiehjælp, rådgivning, motionsaktiviteter og andet ikke-undervisning, og det behøver de ingen forberedelsestid til, understreger Danmarks Lærerforening og kommer dermed folkeskolereformen i møde.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.
2 kommentarer
"Nu skal vi jo lige se reformen, som den kommer til at se ud", siger formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen. "Men som vi har hørt det, taler man om nogle fleksible timer med for eksempel lektiecafe, leg, motion og bevægelse, og hvor lærerne kan stå til rådighed for eleverne, hvis de har brug for at snakke både om faglige og andre emner"
"Det er rigtig godt, hvis lærerne varetager den type opgaver og dermed møder eleverne i nogle andre sammenhænge og får nogle andre relationer, som man kan bringe ind i undervisningen. Og det kræver ifølge sagens natur ikke forberedelse, hvis man som lærer blot stiller sig til rådighed for for eksempel at hjælpe eleverne, når de skriver stil", understreger Gordon Ørskov.
Han peger på, at der i forvejen er skoler, der for eksempel har motionsbånd først på dagen, hvor en lærer for eksempel løber en tur med nogle klasser. Der er skoler, der serverer morgenmad for eleverne, og der er skoler, der i det store frikvarter åbner hallen, så de elever, der har lyst kan dyrke forskellige sportsaktiviteter med et par lærere som igangsættere og hjælpere.
På det punkt imødekommer Lærerforeningen gladeligt ideerne i den kommende folkeskolereform, og det kan allerede i den eksisterende arbejstidsaftale aftales, som opgaver, lærerne skal udføre uden ekstra forberedelsestid. Derimod holder Lærerforening fast i, at folkeskoleloven stiller krav til lærernes forberedelse og efterbehandling af den egentlige undervisningstid i fagene:
"Det er lærerens pligt blandt andet at tilrettelægge undervisningen, som den enkelte elev får det maksimale udbytte, der skal skrives elevplaner og så videre. Men mere frikvarterslignende aktiviteter kræver ikke forberedelse", siger Gordon Ørskov Madsen.
Til venstre ses en opgørelse af de krav, som folkeskoleloven stiller til lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det er DLF, der har opgjort de 36 punkter.
2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:
DLF: God ide at lade lærere varetage aktivitetstimer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.
DLF: God ide at lade lærere varetage aktivitetstimer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.