Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen er ikke overrasket over, at så mange friskoler ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har sagt nej til elever med særlige behov. Det stemmer godt overens med det billede, han har fra folkeskolen af, at lærerne står med flere inklusionselever i alle klasser.
To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever
"Selvfølgelig kan man sige, at det er bare sådan, det er, med den kommunale situation, og så skal vi bare varetage elevernes behov. Men så burde man også se på økonomien i det, for de koster jo væsentligt mere for skolerne end andre elever. Der ikke følger penge med til, at man kan varetage de ekstra elevers behov, og så går det ud over fagligheden".
Bjørn Hansen understreger, at det ikke er undersøgt, men han har en formodning om, at det også kunne give noget af forklaringen på, at privatskolerne ofte har højere karaktergennemsnit.
I undersøgelsen fortæller to ud af tre skoleledere på friskolerne, at skolen bruger under tre procent af lærernes årsværk på inklusionsarbejdet.
"Lærerne i folkeskolen bruger rigtigt meget tid på elever med særlige behov. Vi har lavet undersøgelser, der viser, at i stort set alle klasser, er der elever med særlige behov, som kræver ekstra af læreren, og det er langt fra alle steder, man får støtte. Jeg har ikke noget præcist tal, men det er væsentligt større end de tre procent", siger Bjørn Hansen.
DLF: Friskolers afvisning af inklusionselever koster i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.