DLF-formand skriver til Thor Pedersen om skolebesparelser

Med eksempler hjemme fra det sønderjyske fremhæver Anders Bondo Christensen, at det ikke mindst går ud over de svageste elever, når kommunerne skærer i skolebudgetterne i disse år:

"For blot at nævne nogle enkelte eksempler så har man i Haderslev Kommune i praksis reduceret den almindelige specialundervisning i år med hele 50 procent og i Vojens Kommune er den i løbet af få år blevet skåret ned med hele 70 procent", skriver Anders Bondo.

"Bare fra 2004 til 2005 kommer der 7.500 flere elever i den danske folkeskole, og det vil alene koste 400 mio.kr. ekstra, hvis vi blot skal fastholde et uændret serviceniveau. Og det er ikke løsningen 'bare at sætte klassekvotienten op', så der kommer flere elever i de eksisterende klasser. De ekstra elever vil især komme i de større byer, hvor klassekvotienterne allerede nu er høje. Her er der er meget begrænsede muligheder for at hæve klassekvotienterne på en pædagogisk forsvarlig måde. De små klasser findes især på små skoler på landet. Her kommer der til gengæld ikke flere elever".

I weekenden offentliggjorde Danmarks Lærerforening en opgørelse, der viser, at to ud af tre gange en kommune vælger at lukke en skole for at opnå en mere rentabelt drift, opretter forældrene i stedet en friskole. Dermed kommer eleverne fra den lukkede folkeskole ikke til at fylde klasserne op i det kommunale skolevæsen.

I sit brev til finansministeren undrer Anders Bondo sig over regeringens prioriteringer - regeringen mener, at det private forbrug skal stige tre procent næste år, mens de offentlige udgifter ikke må stige med mere end en halv procent:

"Hver gang det samlede forbrug stiger med en krone, skal 86 øre altså bruges til mad, tøj og rejser, og kun 14 øre skal gå til hospitaler, skoler, børnehaver, plejehjem, hjemmehjælp og veje", skriver han og håber, at brevet vil minde regeringen om, at folkeskolen og andre kommunale opgaver ikke kan tåle flere besparelser.