Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF-formand: Bindende mål en forringelse

Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er ikke begejstret for regeringens nye udspil til folkeskolelov. Han frygter, at mere bindende mål end i dag vil gå ud over de svageste elever.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. november 2002, kl. 19:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg frygter, at det her specielt vil ramme de svageste elever. Ikke alle elever når de samme faglige og personlige fremskridt samtidig. At præcisere mål på hvert enkelt klassetrin vil indsnævre den professionelle lærers mulighed for at tilrettelægge undervisningen i forhold til den enkelte elev. Det styrker ikke fagligheden - tværtimod!", siger Anders Bondo Christensen, efter at regeringen i dag har fremlagt et nyt udspil til folkeskoleforlig, der gør de nuværende såkaldte Klare Mål bindende.

Anders Bondo Christensens kommentarer på www.dlf.org

"Udspillet fortæller intet om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre i forhold til de elever, som har svært ved at nå de detaljerede mål på det fastsatte tidspunkt", siger Anders Bondo Christensen.

Han håber stadig på et bredt forlig om folkeskolen og advarer imod, at regeringen nu vil lægge bindinger ned over folkeskolen "helt uden pædagogiske begrundelser".

"Vi vil gerne være med til at sikre en fælles dansk folkeskole. Derfor stillede vi os også positive, da Folketinget traf beslutningen om 'Klare Mål', understreger lærernes formand. "De mål er folkeskolerne netop gået i gang med at føre ud i livet. Venstre var med i forligskredsen, der blev enige om målene, og de konservative har senere tilsluttet sig folkeskoleforliget. Det virker forhastet, hvis vi nu skal ændre kursen endnu en gang - inden vi overhovedet har set effekten af de Klare Mål".

Danmarks Lærerforening har løbet opfordret regeringen til at sikre mere ensartede vilkår for folkeskolens elever rundt om i landet, men Anders Bondo Christensen mener ikke, at bindende mål for, hvad eleverne skal lære, er løsningen:

"Jeg vil opfordre til, at man i forhandlingerne vurderer spørgsmålet om bindende trinmål i sammenhæng med bindende timetal. De nuværende vejledende delmål tager netop udgangspunkt i de vejledende timetal. Efter min vurdering vil større ensartethed i elevernes timetal give en større garanti for en fælles folkeskole end de uklare årsmål, som regeringen nu lægger op til".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF-formand: Bindende mål en forringelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS