Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Flere sundhedsuddannede skal have autorisation

Flere af professionsbacheloruddannelsens specialelinjer bør give autorisation, ligesom flere skal have lov at bruge titlen diætist, mener Danmarks Lærerforening. Det kan skabe lige arbejdsvilkår blandt professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
5. august 2008, kl. 15:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som reglerne er i dag er det kun uddannede professionsbachelorer med speciale i klinisk diætetik, der kan få autorisation og må kalde sig diætist eller klinisk diætist. Desuden er kliniske diætister med selvstændig virksomhed fritaget for at betale moms, hvilket ikke gælder øvrige professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som vil arbejde som selvstændige kostvejledere. Det betyder, at der er ulige vilkår blandt de ernærings- og sundhedsuddannede, der vil etablere selvstændig virksomhed, og det bør laves om, mener Danmarks Lærerforening.

Læs DLF's brev til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen (starter på side 7

Foreningen vil drøfte løsningsmulighederne

I et brev til Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslår foreningen derfor, at der også gives autorisation til de øvrige relevante specialelinjer, som er human ernæring, ernæring og fysisk aktivitet, og sundhedskommunikation.

Foreningen påpeger også, at de øvrige specialeretninger end klinisk diætetik har problemer med at markedsføre sig selv, fordi deres nuværende titler ikke vækker genklang blandt arbejdsgivere og den øvrige befolkning.

"Flere arbejdsgivere og mange borgere/forbrugere forbrugere foretrækker en kliniske diætist, selv om de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver kan løses mere hensigtsmæssigt af en person med en anden specialelinje, når det vel at mærke ikke drejer sig om behandling og behandlingsrelateret vejledning", skriver DLF i brevet.

Derfor foreslår foreningen, at linjen klinisk diætetik fortsat skal give ret til at kalde sig klinisk diætist, linjen human ernæring kan give ret til at kalde sig diætist, linjen human ernæring og fysisk aktivitet kan give ret til at kalde sig idrætsdiætist, mens linjen sundhedskommunikation kan give ret til at kalde sig sundhedsformidler.

"Danmarks Lærerforening er åben over for andre forslag og kombinationer for at lette de uddannedes gang på arbejdsmarkedet", står der i et notat til brevet.

Problemstillingen vedrører fire af de nuværende syv specialelinjer på uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. En ottende specialeretning i fødevaresikkerhed og kommunikation er på vej.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Flere sundhedsuddannede skal have autorisation

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS