DLF: Et acceptabelt forlig

"Når forliget alligevel ikke er blevet så bredt, som vi kunne have ønsket, skyldes det efter vores vurdering først og fremmest, at Det Konservative Folkeparti under forhandlingerne valgte at køre sololøb for at profilere sig politisk på folkeskolens bekostning", siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

"Det afgørende punkt i forhandlingerne var diskussionen om centralt fastsatte mål for undervisningen. Det var godt, at de socialdemokratiske forhandlere stod fast, så vi fik en acceptabel løsning på dette spørgsmål", siger han og ærgrer sig over, at de konservative skabte et forhandlingsklima, der gjorde, at de radikale og SF til sidst valgte at forlade forhandlingsbordet.

"Vi får nu ophøjet de vejledende delmål til nationale mål for, hvad eleverne gerne skal have ud af de forskellige fag på forskellige trin i deres skolegang. Det vil ikke betyde den store forandring, da disse mål er er gældende i de fleste kommuner allerede. Der lægges ikke op til den standardisering af eleverne, som var de konservatives udgangspunkt. Undervisningen i folkeskolen skal fortsat tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og udvikling og ikke i centralt bestemte målsætninger. På den måde sikrer forliget, at det stadig er lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer, der er garant for en undervisning, som tilgodeser elevernes mangfoldighed og udviklingsmæssige forskellighed", understreger Anders Bondo Christensen.

Om den øgede mulighed for holddannelse fra 1. til 7. klasse siger han:

"Holddannelse sker på baggrund af lærernes pædagogiske overvejelser. Som noget nyt indføres det i folkeskoleloven, at man i en periode kan sætte ind med kurser til træning af specifikke færdigheder f.eks. læsekurser, hvilket svarer til den praksis, som vi kender i dag. Det afgørende er, at vi ikke får indført niveaudeling gennem øget brug af holddannelse".