Det er som regel de dygtige og engagerede lærere, som ikke kan stå distancen, og som derfor henvender sig til Danmarks Lærerforenings rådgivning for at få hjælp til at håndtere stress med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Og den type henvendelser bliver der hele tiden flere af.
Derfor kan Astrid Schjødt Pedersen, formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg, ikke overføre konklusionen i den tyske undersøgelse, Folkeskolen omtalte i sidste uge, til danske forhold.
Her konkluderede professor Udo Rauin, at hovedparten af de tyske lærere, der bukker under og føler sig totalt overbebyrdede, i virkeligheden aldrig har haft lyst til at blive lærere. De har aldrig brændt for jobbet, og de blev kun lærere, fordi de anså det for at være et let job eller fordi de blev afvist på en ønskeuddannelse.
Umulige krav
"Jeg kan ikke genkende billedet af, at det er de lærere, der bliver udbrændte. Henvendelserne til vores rådgivning kommer fra meget engagerede lærere, der føler, at der bliver stillet store krav til dem, som de forsøger at leve op til. De forsøger på trods af den manglende opbakning, de møder ikke mindst i forhold til kravet om rummelighed i folkeskolen," siger Astrid Schjødt Pedersen og henviser til de mange lærere, som står tilbage med elever, der har brug for eksperthjælp, men ikke kan få det, fordi resurserne ikke er fulgt med ved omlægningen af specialtilbud i forbindelse med kommunalreformen.
Hun vil dog ikke afvise, at der også i den danske folkeskole er lærere, der er fejlplaceret.
"Man har alle dage skullet forholde sig til lærere, der ikke var dygtige nok og aldrig burde have været lærere, men vi kan bestemt ikke genkende billedet af, at det er dem, der bryder sammen. Så det er koblingen, der er forkert set fra et dansk synspunkt," tilføjer Astrid Schjødt Pedersen.
DLF: Engagerede lærere brænder først ud
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.