Det er nemlig ikke nemt at finde ud af, hvad formålet med elevplanerne egentlig er. Evalueringsinstituttet påpeger i rapporten, at lovgivningen angiver flere modsatrettede formål. Dels skal elevplanen fungere som kommunikationsmiddel i skole-hjemsamtalen, dels skal den være et redskab for læreren i undervisningen og den løbende evaluering. De forskellige formål kræver faglig set forskellig sprogbrug, men det kan jo ikke lade sig gøre i en og samme elevplan.
"Det er et problem, at der er krydsende formål i loven. Hvis man skal bruge elevplanerne som et redskab i den løbende evaluering af undervisningen, vil det for eksempel ikke være naturligt at forholde sig til alle fag", siger Dorte Lange, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.
"I afbureaukratiseringsudvalget gav Undervisningsministeriet os den fortolkning af loven, at elevplanerne er til brug for samtaler med hjemmet", tilføjer hun.
Over halvdelen af lærerne er glade for elevplaner
Evalueringen viser også, at 56 procent af lærerne er positive over for elevplanerne, mens 23 procent er negative. Resten er hverken eller.
De positive bliver typisk støttet i arbejdet med elevplanerne af skolens ledelse eller deres team.
"Det ligger meget godt i tråd med det, vi har kunnet fornemme. Vejen frem er, at skolerne kan få lov til at opdyrke en kultur omkring elevplanerne. Det er rigtig vigtigt, at lærerne er understøttet af ledelsen, så den enkelte lærer ved, hvorfor han eller hun skal lave elevplanerne, og at de får den plads og prioritering, som de skal have", siger Dorte Lange.
De fleste kommuner giver ikke tid til elevplaner
Rapporten viser videre, at 60 procent af kommunerne ikke giver mere tid til arbejdet med elevplaner.
"Det kan betyde, at det nogle steder ikke er særlig prioriteret. Måske har man nogle afkrydsningskemaer, hvor tidsanvendelsen er meget begrænset", siger Dorte Lange.
"Det bliver så venstrehåndsarbejde. Men på den anden side skal man heller ikke skrue elevplanerne op til noget, som de ikke behøver at være. Der er masser af andre ting at bruge tid på, så man kvalificerer undervisningen mest muligt. Det bør være lærernes vurdering, hvad de vil bruge tiden på i den sammenhæng. Det er vigtigt med et stort råderum, så lærerne har plads og tid til at prioritere inden for deres arbejdstid«, tilføjer hun.
En del lærere laver ikke elevplan i alle fag
Endvidere viser evalueringen, at hver fjerde lærer ikke laver elevplan i alle fag.
"Det synes jeg er fornuftigt, men bekendtgørelsen siger, at man skal gøre det i alle fag", siger Dorte Lange.
DLF har i afbureaukratiseringsudvalget argumenteret for, at bekendtgørelsen bliver lavet om, så lærerne ikke skal lave elevplan i alle fag, men kun i de fag, hvor det er fagligt fornuftigt i forhold til den enkelte elev.
"Vi er glade for, at skolerne nu har fået mulighed for at søge om dispensation for bestemmelserne i bekendtgørelsen. At der er åbnet mulighed for, at man kan bygge elevplanen op, så den ikke skal omhandle alle fag, men at man kan fokusere på det, der passer ind i den løbende evaluering. Det vil kvalificere brugen af elevplanerne", siger Dorte Lange.
DLF: Elevplanerne skal fokuseres
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.