DLF: Elevplaner skal gøres mere fleksible

"Man skal lægge mærke til, at de seks skoler, der er undersøgt, også før lovgivningen havde erfaringer med elevplaner eller lignende. Så jeg mener ikke, man kan tage undersøgelsen som et samlet billede for, hvordan man oplever elevplanerne", siger næstformand i DLF Stig Andersen.

Det er formandsskabet for Skolerådet, der har bestilt undersøgelsen af de første erfaringer med elevplaner hos Danmarks Evalueringsinstitut, og meningen var, at instituttet skulle udvælge seks skoler, der havde arbejdet med elevplaner gennem flere år.

Men ifølge evalueringskonsulent Vicki Facius lykkedes det ikke at finde seks sådanne skoler, så undersøgelsen er gennemført med to skoler, som har arbejdet med elevplaner gennem en lang årrække og fire skoler, som har arbejdet med forskellige lignende evalueringsværktøjer som portfolio og logbog, men for første gang har skrevet egentlige elevplaner i år.

Vicki Facius er dog enig med Stig Andersen i, at undersøgelsen ikke skal ses som en måling af elevplanernes succes.

"Til næste år gennemfører vi en landsdækkende undersøgelse, hvor der bliver sendt spørgeskemaer til hele landet. Der får vi det nationale billede. Det vi har fået nu, er generaliserbare erfaringer. Et billede af forskellige måder at skrive elevplaner på. Noget som andre skoler kan spejle sig i".

Formanden for Skolerådet Jørgen Søndergaard understreger også denne pointe.

"Da der er tale om en casebaseret undersøgelse blandt seks skoler, ved vi endnu ikke, om der er tale om generelle erfaringer. Derfor skal der ikke sættes nye nationale initiativer i gang på baggrund af denne første delundersøgelse", siger han.

Hver skole sine elevplaner

I Danmarks Lærerforening finder man dog undersøgelsens resultater interessante. Næstformand Stig Andersen mener, at undersøgelsen bekræfter, at det er vigtigt at give de enkelte skoler frihed til at udforme elevplanerne, så de passer til eleverne og skolen.

"Undersøgelsen viser, at det er et kæmpe arbejde for lærerne, hvis planerne reelt skal bruges til noget, og den bekræfter behovet for mere fleksible rammer, hvor det i langt højere grad er op til den enkelte skole, hvordan planerne bruges", siger han.

Undersøgelsen viser, at der kommer en bedre dialog mellem lærere og forældre, men planerne sætter ingen spor i tilrettelæggelsen af undervisningen. En del af de undersøgte elevplaner indeholder ikke en opfølgningsdel og en del af lærerne er ikke klar over planernes formål som redskab til undervisningsdifferentiering.

"Det her viser jo netop, hvor vigtigt det er at få fremadrettede samtaler i stedet for disse meget detaljerede planer, som ikke hjælper den enkelte elev. Der skal en reel dialog mellem lærere og forældre til, om hvordan man kommer videre. Det er jo også netop, hvad vi sammen med ledere, elever, pædagoger og forældre har anbefalet politikerne", siger Stig Andersen med henvisning til de anbefalinger, som en række organisationer for en måned siden fremlagde for undervisningsministeren.

"Jeg tror, at det først og fremmest drejer sig om at lave planerne på et realistisk niveau, hvor der er frihed på den enkelte skole, og hvor man kan bruge dem til noget. Hvis man bare laver elevplaner for at gøre det, så får man ikke noget godt ud af det".