DLF dumper lovforslag om test

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at forslaget er en indsats mod, at alt for mange forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder:

"16,5 procent af danske 15-årige læser ifølge Pisa 2003 på et utilstrækkeligt niveau. Dette tal kan virke højt, men er langt under gennemsnittet i OECD. Kun 8 af de 29 OECD-lande har færre elever i denne gruppe end Danmark", påpeger DLF i et høringssvar med henvisning til lande som Belgien, Frankrig, Japan, Schweiz og USA, der alle har nationale test, men flere dårligere læsere end Danmark.

"Danmarks Lærerforening må på det stærkeste advare mod, at den danske folkeskole pålægges en række uafprøvede test. Erfaringerne fra England og Norge skræmmer. Forskningsresultaterne fra det engelske School Effectiveness Program viser sammenfaldende, at undervisningen og den løbende evaluering indskrænkes til de områder, der testes, mens problemerne og frustrationerne, der er fulgt i kølvandet på det norske testprogram er velkendte", skriver Anders Bondo i DLF's høringssvar.

Sammen med Danmarks Matematiklærerforening peger Lærerforeningen på, at man allerede i oplægget til EU-udbudet af testene har droppet en helt stribe vigtige trinmål, som altså ikke skal testes. Dermed kommer de nationale test til at modvirke lovforslagets intention om, at skolerne skal evaluere alle aspekter af elevernes udbytte.

Alt for sent på året til opfølgning

Lærerne ser meget gerne, at man fra statens side går ind og udvikler en bred vifte af gode diagnostiske test til brug for lærerens evaluering. Men ikke at testene vedtages ved lov. Og hvis et flertal i Folketinget beslutter obligatoriske test, mener Lærerforeningen, at det må være op til den enkelte lærer, hvornår på året, testen skal bruges. I lovforslaget er der lagt op til, at det skal ske fra april til skoleårets slutning. Dermed går der en sommerferie og måske et lærerskift i mellem testen og den opfølgning, der skal ske i undervisningen af den enkelte elev. Det vil også betyde, at forældrene vil modtage en skriftlig tilbagemelding så sent på året, at der næppe er tid til at holde møde med forældrene om elevens resultat. I stedet år forældrene en tekst, som er genereret af et computerprogram, og som altså reelt vil betyde skriftlige karakterer helt ned til 2. klasse.

"Testene får dermed karakter af standpunktsprøver i stedet for et pædagogisk redskab for læreren", konkluderer Anders Bondo.

Demokratisk problem

Lærerforeningen er tilfreds med, at testresultaterne er fortrolige, men bekymret over hvor upræcist fortroligheden er formuleret med ord om, at skoler, kommuner og Undervisningsministeriet med flere skal kunne udtrække resultater "opgjort på forskellige niveauer afhængig af opgavevaretagelsen". DLF foreslår i stedet, at skolelederen får til opgave at fortælle skolebestyrelse og kommunalbestyrelse, hvordan skolen klarer sig - eftersom testene er ment som et internt pædagogisk redskab, er der ingen grund til, at andre ser resultaterne. I lovforslaget gælder fortroligheden ikke testresultater opgjort på landsplan. En offentliggørelse af et landsgennemsnit giver simpelthen ikke mening, når formålet med testene er at fungere som internt pædagogisk redskab for lærerne, påpeger Anders Bondo.

At også testopgaverne er fortrolige, er et demokratisk problem, mener Danmarks Lærerforening.

"Testopgaverne vil have afsmittende effekt på undervisningen - og deres indhold og form må derfor kunne drøftes i fagkredse".