DLF dumper folkeskolens afgangsprøver

I disse dage sidder elever i folkeskoler landet over svedende ved de grønne eksamensborde. Men skal afgangsprøverne bestå – eller dumpe?

Det var spørgsmålet, som formand for DLF Gordon Ørskov Madsen stillede, da Danmarks Lærerforening satte folkeskolens afgangseksamen til debat på Folkemødet på Bornholm.

Danmark er det land i Norden, som har flest prøver i grundskolen, men hvorfor? Når der er lagt op til fagfornyelse, hvor skolen skal give mere plads til fordybelse, elevinddragelse og virkelighedsnær undervisning, hvordan kan man så sikre, at det indgår i prøverne? Og hvad betyder det, at adgangskravene til ungdomsuddannelserne afhænger af, hvordan eleverne klarer sig?

Det var nogle af de spørgsmål, som Gordon Ørskov Madsen forsøgte at få svar på.

Lærer og bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening Anders K. Juul var ikke i tvivl:

”Prøver er meget styrende for undervisningen. For når man nærmer sig eksamen, så ser vi meget på, hvordan man laver en problemformulering, og hvordan laver man en kildeliste. Det kunne jeg godt tænke mig, ændrede sig”, siger han. Af ham får afgangsprøverne, som de ser ud i dag, et 2-tal.

Magnus Hermann fra Danske Skoleelever er heller ikke begejstret for afgangsprøverne.

”Vi har elever, der føler sig sindssygt presset.  Man føler sig presset, fordi karaktererne kan være afgørende for, hvilken ungdomsuddannelse, man kan komme ind på”, siger han og peger på, at der også er fordele, hvis man fx. er kommet skævt ind på en lærer, så får man en censor, som kan komme med en uvildig vurdering. Også Magnus Hermann hev 2-tallet frem.

Ingen topkarakterer

Områdechef i Eva Lise Tingleff var en anelse mere gavmild med karakteren. Hun gav afgangsprøverne et 4-tal. Hun medgiver, at det er dilemmafyldt, at man vil have mere virkelyst og fordybelse i folkeskolen, samtidig med, at man sætter adgangskravet til ungdomsuddannelser op. Hun tror ikke på, at der findes en helt optimal løsning.

”Prøverne fylder, men vi skal også hjælpe hinanden, så de ikke fylder mere, end de skal. Vi skal have en skole, hvor der også er andre måder at måle på. Vi skal lære at leve med dilemmaet”, siger hun.

Forskningschef i Cepos Karsten B. Larsen kan godt se udfordringer i afgangsprøverne, men han er alligevel den som giver den højeste karakter – nemlig 7. Han mener, at det er vigtigt at teste de basisakademiske færdigheder, men også at man tester alt det andet, som skolen kan.

”Når man kigger på undersøgelser, så er de danske lærere nogle, der bruger prøver i undervisningen relativt lidt. Det kunne være, man skulle afmystificere det lidt og have flere prøver i skoletiden, så det bliver mindre farligt”, siger Karsten B. Larsen.

Socialdemokratiets skoleordfører Sara E. Baaring gav prøverne et 2-tal.

”Der er brug for en afslutning, men de mange resurser, som lærerne bruger på afgangsprøver, kunne bruges på en meget stærkere feedbackkultur.  Man kunne forestille sig, at det kun var dansk og matematik, som der var afgangseksaminer i”.

Næstformand i Skolelederforeningen Kristian D. Olesen hev også et 2-tal frem.

”Hvorfor står vi for at måle i folkeskolen, når vi bliver en sorteringsmekanisme til ungdomsuddannelserne? Hvorfor skal de ikke selv vurdere, hvad der skal til?”, spurgte han.

Eventets eksaminator Gordon Ørskov Madsen tøvede ikke, da han gav sin karakter til afgangsprøverne.

”Min endelige bedømmelse er 00. Det er fordi, vi har brug for at give os selv et los bagi og sige, at vi skal have lavet noget, der er bedre, end det vi har. Derfor er vi nødt til at dumpe, det vi har”.