Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Diætisters eneret på autorisation skaber ulige konkurrence

Der er store sammenfald mellem indholdet i ernærings- og sundhedsuddannelserne med speciale i henholdsvis klinisk diætetik og human ernæring. Derfor er det misvisende, at kun det ene speciale giver ret til autorisation og diætist-titel, mener DLF.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
10. juni 2009, kl. 11:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Diætisterne træder ind over de øvrige professionsbachelorers område, og derfor er det ulige konkurrence, når det kun er den ene specialeretning, der får autorisation", siger medlem af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse John Illum. Dermed bakker han de to professionsbachelorer med speciale i human ernæring op, som nu i flere år har kæmpet for at få lov at kalde sig diætister og få autorisation.

Forskellig beskatning

Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed har flere specialelinjer, men kun den i klinisk diætetik giver adgang til autorisation og titlen diætist. Det betyder, at bachelorer med speciale i for eksempel human ernæring, som driver selvstændig rådgivende virksomhed, skal betale moms, mens de med speciale i klinisk diætetik er fritaget fra moms og kun betaler lønsumsafgift.

"Den forskellige beskatning skaber ulige konkurrence. Hvis de øvrige professionsbachelorer i ernæring og sundhed skal kunne opretholde konkurrencen, bliver de nødt til at få autorisationen for at kunne arbejde på samme vilkår som dem, der nu har retten til at kalde sig diætist", siger John Illum.

Flere styrelser og ministerier indblandet

Professionsbachelorerne Susanne Bertelsen og Vibeke Lund har forelagt problematikken for Folketingets Sundhedsudvalg, som har stillet spørgsmål til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

"Vi har en god sag", mener John Illum, som nu vil afvente ministerens svar.

Flere ministerier og styrelser er indblandet i sagen. Skatteministeriet henviser til, at det er op til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen at sikre lige konkurrencevilkår på området. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan der ikke ændres på strukturen, med mindre Undervisningsministeriet ændrer uddannelsernes indhold og struktur.

"Hvis man vil nå alle de målsætninger, der er på området for forebyggelse og sundhedsfremme, så bliver man nødt til at finde en løsning på alle de regler, som arbejder mod hinanden", siger John Illum.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Diætisters eneret på autorisation skaber ulige konkurrence

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS