DLF: De mange udspil til ny læreruddannelse skaber problemer

DLF ønsker og arbejder aktivt for en femårig læreruddannelse på universitetsniveau, hvor der er tæt sammenhæng mellem linjefag, praktik og pædagogik. Og det skal være en uddannelse, som tilbydes over hele landet.

"Da vi sidste år spillede ud med vores ønsker til læreruddannelsen, var det en målsætning at få sat et gennemtænkt forsøg igang, som kan vise vej mod en kommende revision af uddannelsen", sagde Anders Bondo Christensen, da DLF's hovedstyrelse diskuterede de mange forslag til alternative læreruddannelser, der nu popper op.

En uskøn uddannelsesmosaik

Det er bestemt ikke det, der lægges op til med udspil til en smal ét-linjefagsuddannelse, som Aarhus Universitet har søgt Akkrediteringsrådet om godkendelse til at sætte igang. En såkaldte 'superlæreruddannelse', som Københavns Kommunes overborgmester agiterer for, vil heller ikke kunne leve op til folkeskolens behov. Ritt Bjerregaard ønsker at tiltrække lærere til hovedstaden og er, har hun selv erklæret, ligeglad med hvilke konsekvenser, det måtte får andre steder.

Det ny regeringsgrundlags formulering om en "supplerende læreruddannelser, der, afhængig af den enkelte studerendes valg, kan føre til job i folkeskolen eller i gymnasiet" er ikke lige til at gennemskue. Der er tilsyneladende flest muligheder i et forslag fra Århus Lærerseminarium (under JCVU, som fra januar er en del af professionshøjskolen VIA University College i Region Midtjylland. Redaktionen), har spillet ud med.

Seminariet ønsker at styrke fagligheden, man vil samtidig bevare det klart professionsrettede og gøre uddannelsen femårig. Men det er et lokalt initiativ, som der ikke nødvendigvis er landsdækkende perspektiver i, lød vurderingerne på et møde i DLF's hovedstyrelse i sidste uge.

Problemet med de mange forslag er, at der kan opstå en uskøn mosaik af helt forskellige læreruddannelser. Det vil hverken blive til fordel for de unge mennesker, der vælger uddannelserne, eller den folkeskole, som skal aftage dimittenderne.

"Vi går efter en tilknytning mellem læreruddannelse og uddannelses- og didaktisk forskning. Vi ønsker at styrke samarbejdet mellem uddannelsesstederne og skolerne, og det er vigtigt, at didaktik og fag hænger tæt sammen i uddannelsen. Det ikke noget, der bare kan hæftes oven på fagene bagefter", sagde han.

"Jeg bryder mig ikke om terminologien med forskningstilknytning", sagde LL's formand Kresten Bang Heinfelt. "I stedet bør vi tale om teoretisk viden, praksisviden og udviklingsviden", sagde han. Anders Bondo svarede, at formuleringen ikke var afgørende for ham. Det vigtige er, at der er en tæt forbindelse mellem skolen, læreruddannelsen og pædagogisk-didaktisk forskning.

Hovedstyrelsen udtrykte nervøsitet for, at Aarhus Universitet får tilladelse til at gennemføre en smal læreruddannelse, som med stor sikkerhed vil få fiasko ude i skolen. Det vil både ramme de mennesker, der tager uddannelsen, og gøre de vanskeligt at komme igennem med andre, ordentligt gennemarbejdede forsøgsordninger med en femårig uddannelse, som der er behov for, lød det advarende i hovedstyrelsen.

DLF skal fortsætte sin bestræbelser på at forbedre uddannelsen på alle områder og alle niveauer, lød en konklusion.