Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF byder ny undervisningsminister velkommen

DLF-formand Anders Bondo Christensen har meget positive erfaringer med den ny undervisningsminister Tina Nedergaard. Han håber, hun er klar til et bredt samarbejde om skolen. Første gang han skal mødes med hende, vil han snakke om faglighedsbegrebet

Lars Løkke har truffet et rigtigt godt valg, når der skulle komme en ny minister, siger Anders Bondo.

Foto: DLF
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
23. februar 2010, kl. 11:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvad siger du til udnævnelsen af Tina Nedergaard (V) som undervisningsminister?

"Jeg har rigtigt positive erfaringer med det samarbejde, jeg havde med Tina Nedergaard, da hun var uddannelsespolitisk ordfører. Jeg kender Tina som en, der er god til at gå ind i en rigtig dialog, hvor man lytter til hinanden og forstår, hvad hinanden siger", siger Anders Bondo og understreger, at han mener, at statsminister Lars Løkke "har truffet et rigtigt godt valg, når der skulle komme en ny minister".

Anders Bondo har sammen med Tina Nedergaard deltaget i en 24 timers diskussion, som Nordjyske Medier stod bag. Her skulle otte skolefolk formulere bud på en kreativ folkeskole med internationalt perspektiv med udgangspunkt i 3.C på Højene Skole i Hjørring.

"Det var en rigtig god oplevelse. Når man har så mange timer sammen, så har man mulighed for at komme mere i dybden med, hvad skal der til for at udvikle en bedre folkeskole, og der oplevede jeg i mange tilfælde, at jeg og Tina Nedergaard var på god bølgelængde", siger Anders Bondo.

Udfordringer til den ny ministerf

Hvad er de tre vigtigste opgaver hun skal tage at på?

"Det der er vigtigst er at få skabt det brede samarbejde omkring skolen, som der tidligere har været. Man kan sige, at næsten bortset fra regeringen, så har alle parter omkring skolen lavet en række meget konstruktive samarbejder, hvor det der står mest markant nok er "Fælles viden - fælles handling", som vi lavede i august måned", siger Anders Bondo

Han er ikke tvivl om, at han skal snakke om faglighed, når han første gang skal mødes med Tina Nedergaard.

"Det er så vigtigt, at vi bliver enige om, hvad det er for et faglighedsbegreb, vi vil styrke i Danmark. Hvis vi satser på det forkerte faglighedsbegreb, hvor vi måler og vejer i simple afkrydsningsskemaer, så svigter vi de børn, der kommer ud af skolen om ti år".

Bertel Haarder - en mand man kan få fat på

Hvad har Bertel Haarder betydet for folkeskolen?

"Bertel Haarder er en mand med mange meninger. Han fik en umulig post, da han tiltrådte, fordi der lå et meget detaljeret regeringsgrundlag. Det kom til at præge vores samarbejde i starten. Det var ikke bare, at der skulle indføres nationale test i Danmark. Det var hvilke fag og hvilke klassetrin, man skulle lave testene på. Vi fik en ny minister med en utrolig bunden opgave", siger Anders Bondo. "Jeg tror, hvis Bertel Harrder havde haft et mere blankt stykke papir, så havde vi kunne lave nogle løsninger, som vi kunne bakke op om i fællesskab".

Anders Bondo har ofte ringet eller skrevet en sms til Bertel Haarder. Nu skal han til at slette nummeret fra mobilen.

"Jeg har sat pris på mit samarbejde med Bertel på den måde, at jeg altid har kunnet kontakte ham".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF byder ny undervisningsminister velkommen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS