Valgkampen ruller derudaf, og vi nærmer os hastigt valgdagen den 15. september. Og nok tog Løkke hensyn til VM i cykling, da han valgte valgdatoen, men samme hensyn viste han ikke Danmarks Lærerforening, der holder kongres 14-16. september.
Derfor har hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening ekstraordinært besluttet at suspendere kongressen om onsdagen den 14. september i to timer, så en række toppolitikere kan overtage showet for en stund og debattere om folkeskolens fremtid.
Panelet kommer til at bestå af følgende deltagere:
Johanne Schmidt Nielsen (EL), Nanna Westerby (SF), Christine Antorini (S), Margrethe Vestager (R), Rasmus Jarlov (K) og Steffen Kjær Johansen (V).
Alle paneldeltagere vil blandt andet få mulighed for at fremlægge sine visioner for folkeskolens fremtid. Politikens uddannelsesredaktør, Jakob Fuglsang, har sagt ja til at styre debatten.
Det er gratis adgang for interesserede. Debatten vil også blive transmitteret direkte via internettet her på folkeskolen.dk.
DLF afholder valgdebat på kongressen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.