Der er debat omkring skolernes afgangsprøver - og derfor har hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening haft en debat om, hvad foreningen skal arbejde for i fremtiden.
Debatten blev afsluttet med, at en let ændret indstilling blev fulgt. Den siger, at 9. klasses afgangsprøver skal udvikles, så de afspejler den daglige undervisning i både form og indhold. Der skal indgå både en mundtlig, skriftlig, praktisk/musisk og almendannende dimension, og de skal veksle mellem individuelle og gruppebaserede projektopgaver. Indstillingen blev fremlagt af formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen.
"Vi synes, det er vigtigt at se på, hvordan vi kan forbedre afgangsprøverne, så vi får prøveformer, der også viser sammenhængen med den daglige undervisning og anvendelsen af de færdigheder, eleverne opnår gennem undervisningen. Vi mener også, at det vil være udviklende, hvis eleverne bliver evalueret løbende i skoleforløbet, når de afslutter et fag - f.eks. billedkunst".
Afgangselever på udvalgte skoler får netadgang til prøven
Foreningen vil desuden arbejde for, at prøverne fortsat ikke skal være en eksamen, som eleverne kan dumpe til, og at de stadig ikke skal være adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Det bør ikke være nødvendigt at bedømme alle prøver med ekstern censur, og en del af de nuværende prøver skal afløses af løbende evaluering. Foreningen vil desuden opfordre til, at der formuleres en række forsøg hvor man ser på virkningen af at erstatte prøverne med løbende evaluering.
Nationale test og afgangsprøven i engelsk evaluerer ikke det rigtige
Afskaffe eller ej? I indstillingens oprindelige form fra Skole- og uddannelsespolitisk udvalg lød det, at foreningen på sigt ville kæmpe for at afskaffe afgangsprøverne helt. Dette mål mødte dog modstand blandt flere hovedstyrelsesmedlemmer. En af kritikerne var medlem af Skole- og uddannelsespolitisk udvalg Jeanette Sjøberg fra Ballerup Lærerforening.
"Jeg forstår ikke, hvorfor vi vil afskaffe afgangsprøverne. Jeg synes, det er godt for eleverne at møde prøver i folkeskolen, så de er rustet til det fremad. Men det vil være okay, hvis vi arbejder for, at de skal op i færre fag end i dag eller på andre måder", sagde hun og fremhævede den nye prøveform i dansk, hvor eleverne selv vælger et emne, de vil holde et oplæg om.
Gymnasier ønsker at kunne afvise elever med dårlig afgangsprøve
"Eleverne fordyber sig mere, og det gavner også de svage elever, som kan have dårlige oplevelser med prøverne. Og så synes jeg, den mundtlige feedback, eleverne får efter prøverne, er rigtig væsentlig", sagde hun.
Forslaget om at afskaffe afgangsprøverne blev streget efter længere debat i hovedstyrelsen.
DLF: Afgangsprøverne skal ændres
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.