Dittes samlede digte

Digte er en svær størrelse at introducere. Fordelen ved disse er, at de handler om unges liv og drømme i nutiden, fortalt i øjenhøjde. Ulempen er til gengæld, at holdbarheden vil være begrænset. Poul Larsens tre digtsamlinger udkom i løbet af firserne, og på det tidspunkt har sproget være tæt på de unges eget, og en klar identifikation vil have været til stede. Men i dag vil udtryk som »ogginok« og »kors, hvor er du skøn« skabe afstand, og en 9.-klasse-pige vil have svært ved at forholde sig til at høre Anne Linnet og se »Indiana

Jones«. Sådan er vilkårene, når man forsøger at ramme unges sprog holdbarhedsdatoen udløber tidligt. Man kan så diskutere, om digtene har kvalitet nok i sig selv til at overleve. Enkelte har, men størstedelen har ikke. De har levet i kraft af deres nutidighed, og da det kun er sproget og ikke miljøet, der har firsertendenser, vil de ikke engang kunne fungere som tidsbilleder. Samlingen af de tre bøger om pigen Ditte giver et billede af en ung piges udvikling fra forelskelse på afstand til virkelige og seksuelle forhold. Men der skal sorteres med hård hånd for at finde egnede digte til danskundervisning i de ældste klasser. Går man uden om de mest tidsramte eksemplarer, vil der dog være noget at hente, hvis man vil fange poptøser (for nu at blive i jargonen), som er svært abstraherbare fra drengedrømme.