Med denne tredje bog i en serie, man kan kalde »Dit Livs «, dækker forfatterne emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) på klassetrinene lige efter indskolingsårene. Her er man sit livs chauffør, senere sit livs jonglør (6.-7. klasse) og endelig sit livs direktør (8.-10. klasse). Karriereplanlægning for begyndere så at sige. Forsidebilledet er en kvik pige, der styrer en radiobil. En sådan kører jo som bekendt på en lukket bane i et tivoli. Og det er netop signalet. Det er godt at øve sig med leg og alvor, at varme op, før man kører for alvor. UEA på de små klassetrin drejer sig jo ikke om at vælge livsbane og erhverv, men om at lege med sine tanker og muligheder og forhåbentlig blive lidt klogere på sig selv. I forordet præsenteres trinmålene for UEA, og bogens indhold kan hjælpe læreren til at holde sig på sikker grund i forhold til målene.
Bogen indeholder fire kapitler, der tager fat på elevens selvindsigt og stiller spørgsmål til begreber som lighed/ulighed, pigerne efter drengene, arbejdsbegrebet anskuet ud fra lønnet/ulønnet arbejde. Det er rosværdigt, at forfatterne med denne sidste udgivelse har skabt en grundbogsserie til UEA-orientering, der kan støtte klasselærer og lærerteam med at fastholde mål og fokus på dette vigtige område. Nu mangler vi blot en bog til indskolingsårene, tak.
Dit Livs Chauffør
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.